* Den første gang, at mennesket fik en mulighed for at lægge alt det gamle bag sig og begynde på en frisk, begynde et nyt liv var ved syndfloden! Du kan læse om dette i første Mosebog kapitel 6 til 8. * Næste gang Herren gav mennesket et tilbud om et nyt liv var ved udgangen af Egypten. Denne begivenhed kan du læse om i 2Mos kap 12 * I 5Mos 30,15-20 gentager Herren sit tilbud. 5Mos 30,15-20 Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse. Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem. * Kort tid efter, på Josvas tid, får jordens befolkning endnu et tilbud. Jos 24,14-18 Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren." Da svarede folket: "Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud." * I Jeremias 21,8-9 bliver tilbudet gentaget, og vi kunne finde mange andre steder, hvor Herren opfordrede befolkningen til at lade det gamle menneske dø. Til at begynde forfra! * I Esajas 1,18-20 kommer Herren igen med et tilbud, om at fjerne vort gamle liv, og give os et nyt. Es 1,18-20 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt. Også i Salmerne kan vi finde lignende steder. Sl 103,11-13 Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham; så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. Hvor langt er Herren villig til at fjerne vore synder fra os? Som fra jorden til himlen.
Som fra Israel til
Judæa. Som fra
øst til vest.
|