I Afgørelsens Dal.
Kundskaben om Sjælevinding indbefatter tre Afsnit. Bibelarbejderen bør være godt kendt med disse Afsnit i Tilhørernes Sindstilstand og være forberedt på at varetage Sandhedens Interesse, så at han kan lede Personen sikkert mellem de bedrageriske Skær, der findes i Afgørelsens Dal.

De tre Afsnit kan nævnes som følger:

1. Interesse. - Tilhørernes Interesse må vækkes og forøges, og når den engang er blevet opflammet, må man aldrig tillade, at den afkøles. Interessen skal vokse fra Uge til Uge, idet Guds Ords Skatkammer oplades mere og mere, og Eleven bliver klar over, at det virkelig er et levende Budskab, der passer til denne Tid og giver Vejledning og Styrke i enhver Erfaring.

2. Overbevisning.
Interessen må føre til Overbevisning. Dette kan kun ske ved den Helligånds Hjælp. Menneskelige Redskaber kan gøre Sandheden enkel og tydelig og fremholde den på en sådan Måde, at den resulterer i Opmærksomhed og forøger Interessen, men det er udenfor Lærerens Rækkevidde at bibringe Sjælen Overbevisning. Vi har imidlertid fået den positive Forsikring: »Dersom du fremholder Ordet på Kristi Måde, vil de, der hører dig, blive dybt påvirket af de Sandheder, du underviser om. Overbevisningen om, at dette er den levende Guds Ord, vil komme til dem.«

Overbevisning er en skjult Proces. Vi er ikke altid klar over, hvornår Overbevisning griber Sjælen, men vi må undervise om Sandheden i Kærlighed med Udholdenhed og en aldrig svigtende Tro, idet vi stoler på, at Gud vil give Resultatet. Det blev sagt om Jesus, at han »spejdede efter det første Tegn på Tro, som da kunne vokse til fuld Overbevisning«. Således skulle også Bibelarbejderen i Dag spejde efter Beviser på Overbevisning i Tilhørernes Hjerter et; være rede til at lede dem det næste Skridt fremad.

3. Afgørelse.
Bibelen taler om »Skarer på Skarer i Opgørets Dal". Joel 3,19. Bibelarbejderen skal prøve på at føre Tilhørerne ind i denne Dal, så at de får en venlig, bestemt, sikker, loyal og bedende Indstilling på Lærerens Side i denne Kamp, som de må tage Del i, når de kommer til dette Punkt på Vandringen, og han må aldrig give op, før Slaget er vundet, og Tilhørerne stiger op ad Bjergsiden på den anden Side og er i Sikkerhed i Menighedens Fold.

Opnå Afgørelser.
Det er af den største Betydning at få Folk til at stille sig på Sandhedens Side. Arbejdernes Mangler med Hensyn til at få den interesserede til at tage det afgørende Skridt er den vigtigste Årsag til, at så forholdsvis få slutter sig til vore Rækker. Bibelen siger, at der er en »Stund« og en »Tid« for hver en Ting under Himmelen. (Præd. 3,1.) Lige så vist, som der er et Tidspunkt for en Persons Fødsel i den fysiske Verden, er der også en Tid for den åndelige Fødsel. Der er i Almindelighed et psykologisk øjeblik, i hvilket et Menneske bør hjælpes til at tage sin Bestemmelse. Mange er blevet tabt for dette Budskab, fordi man, da denne Afgørelsens Time kom, ikke gjorde Forsøg på at hjælpe den vaklende Person til at bestemme sig.

Nogle spørger: »Hvornår skal vi vente en Afgørelse?

Skal vi vente, indtil alle Sandhedspunkterne er blevet fremholdt?«

Nej, afgjort ikke. Afgørelser skulle tages, hver Gang et Emne, der giver nyt Lys, er blevet fremholdt. Når f. Eks. et Emne som »De dødes Tilstand« er blevet fremholdt, er det tiden at spørge Tilhørerne: »Vil De antage dette, som Bibelen har fremholdt angående de døde?« Dersom de svarer »nej«, så prøv på at blive klar over, hvad der er Årsagen, og prøv på at overvinde Indvendingerne med et »Så siger Herren«. Dersom Tilhørerne, efter at Spørgsmålene er blevet drøftet på ny, endnu ikke har en klar Forståelse af Emnet, er det mest fornuftigt at lade det ligge en Tid. Opfordr dem til at bede angående dette Emne. Studer så andre Sandhedspunkter, som Eleven er interesseret i. Emnet om de døde kan da blive taget op igen senere, og da plejer det at blive tydeligt og klart. Det samme gør sig gældende med Hensyn til at få Folk til at træffe deres Afgørelse angående andre Emnet, f. Eks. Sabbatten, Dåben o. s. v.

Efter Fremholdelsen af hvert Emne, er det kun rimeligt at spørge, om disse Sandheder er blevet forstået. Dersom Svaret er positivt, så stil det alvorlige Spørgsmål: »Hvorledes vil De så stille Dem overfor det?«

Dersom du har fremholdt Sabbatssandheden, så må du opmuntre Eleven til at følge den. Læs Es. 58,13-14; 56,1-2, hvor der er talt om de Velsignelser, som Gud har lovet dem, der varer deres Fod på »Herrens Helligdag«, og sig, at du vil tænke på dem, når Solen går ned Fredag Aften.

Det afgørende Øjeblik.
Det er et afgørende Øjeblik, når man kommer med sin Opfordring til Overgivelse.

"Mange er overbevist om, at de ved, hvad der er Sandhed, og dog holdes de tilbage af Jernbånd; de vover ikke at tage Følgerne ved at stille sig på Sandhedens Side. Mange er i Afgørelsens Dal, hvorfor særlige, indtrængende og alvorlige Kald er nødvendige for at få dem til at strække Våben og stille sig på Herrens Side. Netop på dette kritiske Punkt lægger Satan de stærkeste Lænker rundt disse Sjæle."'

Vi har imidlertid fået den Forsikring, at de himmelske Hærskarer vil omringe den Sjæl, der er i Vanskelighed, og at den Helligånd går i Forbøn for ham. Klyng dig til Løftet: »Når Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Ånd opløfte et Standard imod ham.« Es. 59,19. (Eng. Ovs.)

Gør din Appel så alvorlig og personlig som muligt. Spørg: »Hvorfor vil De tøve med at vandre i det Sandhedens Lys, som Gud har åbenbaret for Dem?«

For der er muligvis en Tøven, en Tilbageholdenhed. Prøv på at få at vide, hvad der hindrer i den fulde Overgivelse og gentag atter og atter, at Gud aldrig glemmer sine Løfter og aldrig svigter dem, der stoler på ham, medens dette at ignorere Sandheden og at vende sig bort fra Lyset er at vælge Mørket og miste det evige Liv. Det er ikke alle Mennesker, som reagerer på samme Måde. Nogle vil overgive sig hurtigt og uden Betænkning, medens andre vil kæmpe i det uendelige. Der er et psykologisk Øjeblik, da man bør appellere til Sjælen, og med Hensyn til dette må den Helligånd lede. Dersom Arbejderen ikke er ledet af den Helligånd og færdig til at tale, når Lejligheden byder sig, kan Personen gå fortabt. Krisestunden er det afgørende Øjeblik for alle.

Imødegåelsen af Indvendingen mod Sabbatshelligholdelse.

Det er muligt, at den første og største Prøve, som Eleven og Læreren støder på i »Afgørelsens Dal«, er dette at stå Ansigt til Ansigt med Kaldet til Lydighed med Hensyn til at holde Sabbatten. Økonomiske Vanskeligheder vil ofte tårne sig op som Bjerge, og en urigtig Bedømmelse vil blive Årsag til Forkastelse. Det er da, at Bibelarbejderen skal være kendt med Skriftens Løfter og modarbejde de talrige Undskyldninger, så at han tilvejebringer en afgjort Bestemmelse om Lydighed.

Det følgende er nogle af de almindelige Undskyldninger og de Skriftsted er, man bør møde dem med:

1. Hvorledes kan jeg skaffe mig mit Levebrød, når jeg skal holde Sabbatten?

Skrifters svar:
"Bekymrer eder ikke for ... hvad I skal spise.' Matt. 6,25,26.
"Aldrig så jeg en retfærdig ... tigge Sit Brød.' Sl. 37,25,
"Den, der lider på mig, skal arve Landet." Es. 57,10-13.
"Elsk Herren ... deraf afhænger dit liv.! 5Mos. 30,19-20.

"En Mand kan forse sig (overtræde) for en Bid Brød." Ord. 28,21.

2. Det kan koste mig min Stilling.

Skriftens Svar:
"frygt ej Mennesker." Es. 51,7.
"Frem vore Hænders Værk." Sl. 90, l7.
"Jeg vil ... tage mit Liv i min Hånd." Job 13,14-15.

3. Jeg er ved at bygge et Hus og må betale mine Forpligtelser.

Skriftens Svar:
"Dersom Herren ikke bygger Huset. er Bygmestrenes Møje forgæves." Sl. 127,1.
"En Dåre, som byggede sit Hus på Sandet." Matt. 7. 24-27.

4. Jeg må først opspare en lille Kapital.

Skriftens Svar:
"Søg først Guds Rige." Matt. 6,33-34.
"Herrens Velsignelse, den gør rig." Ord. 10,22.
"Jag efter Rigdom undgår ej Straf." Ord. 28,20.
"En ... nægter sig alt og mangler." Ord. 11,23-24.
"Din Munds Lover mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger." Sl. 119,72. 127.

5. Jeg tror ikke, at Gud venter, at jeg skal give Afkald på alt for at holde Sabbatten.

Skriftens Svar:
"Mine Tanker er ej eders." Es. 55,8-9.
"Salig ... det Menneske, som holder Sabbatten hellig." Es. 56,1-2.
"De har ikke Forstand til andet end at gøre ondt." Præd. 4,17.
"At adlyde er bedre end Offer." 1Sam. 15,22. 26.

6. Jeg er bange far at tage dette Skridt.

Skriftens Svar:
"Frygt ikke, for jeg er med dig." Es. 41,10.
"Vore Skridt forlod ej din Vej." Sl. 44,18-19.
"Jeg ... styred min Fod tilbage ... jeg hasted ... med at holde dine Bud." Sl 119,59-60.
"Lad Foden vige fra ondt." Ord. 4,26-27.
"Var din Fod på Sabbatten." Es. 58,1).

7. Hvorledes skal jeg kunne tage min Bestemmelse for Sabbatten?

Skriftens Svar:
"Hvor længe vi] I blive ved med at halte til begge Sider!" 1 Kong. 18,21.
"Spørg efter de gamle Stier ... og gå på dem." Jer. 6,16.
"Salige er de, som tvætter deres Klædebon." I den engelske Overs. står der: "Salige er de, som holder hans Bdalinger." Åb. 22, 14.

Bed andre om særlig Forbøn.
Medens en Læg-Bibelarbejder holder sine Bibelstudier, bør han søge Råd og Vink hos Prædikanten på Stedet eller den tilsynsførende Prædikant for at få at vide, hvorledes han bør forholde sig, men der er ikke noget Tidspunkt, da der behøves så megen Hjælp som nu i Afgørelsesøjeblikket. Selvom Bibelarbejderen skal gøre alt for at vedligeholde den vanlige personlige Forbindelse med Eleven og ikke lade denne føle, at nu er han overgivet til Prædikantens Omsorg, så bør der dog være det bedste Samarbejde mellem Prædikanten, Bibelarbejderen og Eleven.

Man bør bede Menighedsmedlemmerne om i Fællesskab at bede for dem, som er midt i Kampen mellem godt og ondt. Tag følgende Undervisning til Indtægt:

"Bed om andres Forbøn for dem, du arbejder for; læg dem frem for Menigheden som særlige Bønneemner. Det er netop. hvad Medlemmerne behøver. De bør have Sindet ledet bort fra deres egne små Vanskeligheder, så at de får en stor Byrde, ja, en personlig Interesse for en Sjæl, der er ved at forgå. ... Idet I gør dette, vil Gud sende den Helligånd til at overbevise og omvende Personen."

Arbejderen må aldrig lade Troen synke eller give efter for Fristelsen til at opgive Håbet. Man må se at få overvundet Undskyldninger, Udskydelse og Afstandtagen fra Sandheden.

"De, der arbejder i Guds Tjeneste, må vise Udholdenhed og Beslutsomhed i Gerningen med at vinde Sjæle. Husk, at der er dem, som vil gå fortabt, medmindre vi som Guds Redskaber arbejder med en Beslutsomhed, der ikke vil svigte eller vise Modløshed. ... Han har givet os et stort Værk at udføre. Lad os gøre det med Omhu og Beslutsomhed. Lad os i vore Liv vise, hvad Sandheden har gjort for os."

Der blev sagt om Kristus: »Han ... vansmægter og udmattes ikke,« og hans Repræsentanter skulle heller ikke blive trætte af at holde fast ved den Sjæl, der stræber hen imod Lydighed. Gud er langmodig og tålmodig og vil ikke, at nogen skal gå fortabt. Han forlader ikke dem, der har Tillid til ham og giver efter i Lydighed overfor ham. Bibelarbejderen skulle selv vide, hvad det betyder at vandre i Tro og at have erfaret Opfyldelsen af Guds Løfter.

"Når vi helt overgiver os til Gud og vort Arbejde følger Guds Ledelse, bliver han selv ansvarlig for dets Udførelse. Han ønsker ikke, at vi skal være i Tvivl om vore oprigtige Bestræbelsers heldige Udfald. Vi bør ikke et Øjeblik nære den Tanke, at vort Arbejde vil mislykkes. Vi indbydes til at samarbejde med en, som ikke kender til, hvad Nederlag er."

Ved denne Plan om at holde Bibellæsninger i Hjemmene, »opfordres Folk til at læse, undersøge og dømme for sig selv, og de må være klar over Ansvaret, der følger med at antage eller forkaste det guddommelige Lys«. Så får vi det vidunderlige Løfte, der altid burde opmuntre Bibelarbejderens Hjerte: »Gud tillader ikke, at dette værdifulde Arbejde for ham skal udføres uden Belønning. Han vil krone enhver ydmyg Bestræbelse, der gøres i hans Navn, med Held.«

Nogle vil vægre sig ved at træffe Afgørelsen med det samme og vente med at tage deres Standpunkt til den endelige Krise.

"Budskabet vil blive gennemført ikke så meget ved Bevisførelser som ved Guds Ånds dybe Overbevisning. Sæden er blevet sået, og nu vil den vokse op og bære Frugt De Skrifter, som Missionsarbejderne har udbredt, har gjort deres Virkning, men mange, hvis Hjerter er blevet påvirket, er blevet forhindret i at forstå Sandheden fuldstændigt og i at adlyde den. Nu trænger lysstrålerne igennem overalt, Sandheden ses klarere og de oprigtige Guds Børn sønderriver de Bånd, som har holdt dem tilbage. Hverken Slægtskabsforbindelser eller Menighedsforhold er nu længere i Stand til at holde dem tilbage- Sandheden er mere dyrebar for dem end alt andet. Til Trods for alle de Kræfter, som forener sig imod Sandheden, er der et stort Antal, som stiller sig på Herrens Side.

Dersom vi trofast har fremholdt Sandheden og aldrig ophørt med at bede, arbejde og vise vor Tillid, vil Gud ikke tillade, at dette værdifulde Arbejde for ham bliver udført uden Belønning.

Slutter sig til Menigheden.
Et meget vigtigt Middel, der hjælper Folk til at tage et afgjort Standpunkt for Sandheden, er at tage dem med til Menighedens Gudstjenester, hvor de bliver vant til Menighedens åndelige Atmosfære. Dette kan man begynde med kort Tid, efter at man er begyndt at fremholde de prøvende Sandheder. Prædikanten (eller Forstanderen) skulle udtale et særligt "velkommen," til dem, og Menighedens Medlemmer skulle være venlige og imødekommende. Nu og da ville det være godt, om Prædikanten gav Menighedsmedlemmerne en venlig Påmindelse om, hvorledes den rette Indstilling bør være overfor de Mennesker, der er interesserede, overbeviste og færdige til at tage deres Standpunkt. Der må ikke vise sig nogen »helligere end dig« Følelse, ingen Nysgerrighed med Hensyn til den pågældendes personlige Foretagender, ingen Kritik eller Sladder. Den nyankomne vil se nøje efter, om Sandhedens Principper bliver åbenbaret i de troendes Liv. De har Ret til at vente dette.

"Det er Frelsens store Plan, at vi skal være Kristi og de himmelske Engles Medarbejdere. Hvilket Arbejde kan sammenlignes med dette? Fra enhver frelst Sjæl opstiger der til Gud en Herlighedens Stråleglans, der genspejles i den frelste og også i den, der har været Årsagen til hans Frelse."

"Når de frelste skal stå frem for Gud, vil dyrebare Sjæle svare, når deres Navne bliver råbt op, -- Sjæle, som står der som Følge af trofaste og udholdende Bestræbelser, der er lagt for Dagen i Form af Bønner ug en alvorlig Overtalelse til at fly hen til det Sted, der er sikkert. På den Måde vil de, der i denne Verden har været Guds Medarbejdere, få deres Belønning."