Afholdelsen af Bibellæsninger.
IDET vi nu har talt om de indledende Forberedelser til det personlige Missionsarbejde, som Lægmedlemmerne i Menighederne så direkte er kaldet til at tage Del i, vil vi nu gå over til at nævne de Metoder, som har vist sig at give Fremgang, når man skal holde Bibellæsningerne.

Måden at undervise på.
Frelserens Eksempel. - I vore Forsøg på at fremholde Sandheden på en sådan Måde, at Folk vil være i Stand til at forstå den, må vi studere vor Frelsers Eksempel.

"Han gjorde Sandheden herlig ved at fremholde den på den mest direkte og enkle Måde. Hans Sprog var rent, dannet og klart som en rindende Strøm. Hans Stemme var som Musik for dem. der havde hørt på Rabbinernes monotone Tak, men på samme Tid som hans Undervisning var enkel, talte han som en, der havde Autoritet. ... Jesus fremholdt Skrifterne med en ubestridt Myndighed. Hvad Emne han end valgte. fremholdt han det med Kraft så at ingen kunne gendrive hans Ord."

Vor Frelser underviste Folket ved Hjælp af Lignelser, idet han brugte dagligdags Begivenheder og Livserfaringer som de Kilder, gennem hvilke han ledede Sindet til at forstå de åndelige Sandheder. Han »mødte Folket på deres eget Felt, som den der var kendt med deres Problemer«. En praktisk Åbenbarelse af denne Fremgangsmåde finder vi i Beretningen om Jesu Samtale med den samaritanske Kvinde ved Jakobs Brønd. Kvinden kom til Brønden for at hente Vand, og Jesus tiltrak sig hendes Opmærksomhed ved at tale om det, hun var interesseret i Vand. Ved den enkle Bøn om en Drik Vand fra Kilden lærte han hende den guddommelige Lærdom om det levende Vand. Om han havde nærmet sig hende med en lang Række Skriftsteder eller en Prædiken i Ordets vanlige Betydning, ville han have lukket Anledningernes Dør, så han ikke kunne bringe Lys til hendes syndige Sjæl, men ved sin Måde at tale på, idet ham som Udgangspunkt benyttede en Ting, de begge var interesseret i, blev Vejen åbnet for Undervisningen om de evige Sandheder. Et andet Eksempel finder vi i Beretningen om den unge Skriftlærde, der kom til Jesus og spurgte om, hvad godt han skulle gøre, for at han kunne arve det evige Liv. Her tog Jesus sit Udgangspunkt netop der, hvor Spørgeren befandt sig, idet han begyndte med det Emne, der var af størst Betydning for den unge Mand: Helligelsen og hans Rigdom såvel som af ham selv, for at han kunne arve evigt Liv.

Apostlenes Eksempel.
Apostlene var blevet undervist af den store Lærer, og Uddannelsen var grundet på både Liv og Eksempel. Vi må derfor regne med, at de viser os Eksempler på de bedste Måder, hvorpå menneskelige Redskaber kan fremholde guddommelige Sandheder. Den følgende Oversigt over Apostlenes Indstilling, idet de tog fat på den Gerning, der var dem betroet, kan være os til Gavn, idet vi forbereder os på vor Gerning i Dag:

1. Talte som Vidner. Apg. 2,32.
2. Talte om Ting, de havde set og hørt. Apg. 4,20.
3. Vidnede og formanede. Apg. 2,40.
4. Prædikede i Jesu Kristi Navn. Apg. 4,10-13.
5. Emnet - "Kristus Jesus som Herre«. 2 Kor. 4,5.

På samme Måde må Kristus i Dag være det centrale i ethvert Studium. Den teoretiske Undervisning er af største Betydning, "for at Folk må se den Kæde af Sandheder, der Led for Led forenes til et fuldkomment Hele. Ingen Undervisning (Bibellæsning) skulle nogen Sinde holdes, uden at den fremholder Kristus og ham korsfæstet som Evangeliets Grundvold«.

I Tilfældet med Filip og Æthioperen finder vi, at Samtalen netop begyndte på det Punkt, hvor Hofmanden var mest interesseret, og Filip forklarede de Skriftsteder, som han prøvede på at få Forståelse af.

Vi har også Eksemplet med Paulus, den store Hedningeapostel, idet han holder sin Tale på Areopagus for Mændene i Athen. Han henviser da til et Alter, han så på Gaden, - noget, hans Tilhørere var kendt med. Fra Alteret med dets ejendommelige Indskrift, der var kendt af alle, fik han Folket til at tænke på Ting, som de ikke vidste Besked med: Forvisningen om Tilstedeværelsen af en sand Gud, om Dommen og Kristi Opstandelse fra de døde. Betydningen af, at Bibelarbejderen prøver på at finde Folket, hvor de står, og ikke, hvor de burde være, kan ikke vurderes for højt.

Bibelen er sin egen Fortolker. - »Bibelen forklarer sig selv. Skrift skal sammenlignes med Skrift.«

Guds Ord er et levende Ord. Det er kraftigt og trænger igennem Tanker og Hjertets Indhold; det er det Middel, hvorigennem Sandhedens Ånd virker. Idet vi da har med dette levende Ord at gøre, lad da dine Ord være få. Det er den helligste Opgave, der findes, at fremholde den levende Guds Ord og at være den Kilde, hvorigennem det bringer sit overbevisende Budskab til Menneskesindet. Bibelarbejderen må aldrig sige: »Denne Tekst betyder så og så.« Når man har læst et Vers, bør man gå over til et andet, som tydeligt gør rede for Ordets Betydning, og på den Måde lade det ene Bibelvers forklare det andet uden at komme med personlig Udlæggelse eller egen Mening. Her har vi det smukke og betydningsfulde ved Bibellæsningsplanen, for den tillader Bibelen at være Læreren, der ligger i ydmyge Mænds og Kvinders Hænder.

Ligefrem Undervisning.
Det er muligt at fremholde Bibelens Sandheder på en sådan Måde, at Tilhørerne ikke forstår deres Betydning og som Følge deraf ikke får noget ud af Studiet, men har fået en Følelse af, at de er kommet til kort i at forstå det, der synes at være så letfatteligt for Læreren. Man hører ofte Skuffelsen udtrykt på denne Måde: »Ja, det er netop, hvad jeg hele Tiden har tænkt. Dersom man har en god Uddannelse, kan man læse Bibelen og forklare den for andre, men jeg har ikke haft megen Skolegang, hvorfor det slet ikke kan nytte, at jeg prøver på det.« Når man derimod fremholder Bibelens Lære i et let forståeligt Sprog og lader det ene Vers forklare det andet, bliver Folk opmuntret til selv at læse den. Da har mange sagt: "Jeg troede ikke, at Bibelen kunne forstås af nogen, der ikke havde en Studentereksamen, men nu ser jeg, at den er meget let at forstå.« Det kan være smigrende at høre Folk rose Læreren for hans store Kendskab til Bibelen, men det er ikke så vigtigt som dette, at Eleverne får det rette Udbytte af den Sandhed, de bliver undervist i. Det er ganske utilladeligt, at Læreren prøver på at få en Kompliment for sin store Dygtighed. Hans Opgave skulle være at gøre Undervisningen så enkel og indtryksfuld, at den påvirker Hjertet, i Stedet for at den skulle blive betragtet som vidunderlig og dyb. Jesus kunne have fremholdt så dybe Lærdomme, at Folket slet ikke kunne have forstået deres Mening, men hans Undervisningsmetode var så enkel, at »Folket hørte ham med Glæde". Han er vort Eksempel.

Lærer i Stedet for Foredragsholder.
Idet man holder Bibellæsninger, er det umuligt at undervise, uden at man i nogen Grad gør Brug af »Fortælle« eller Forelæsningsmåden, og det er helt i sin Orden, at man i nogen Grad følger denne Fremgangsmåde; men man skal prøve på at undgå at komme i Vane med at »fortælle« hele Tiden. Den fremgangsrige Lærer udvikler Elevernes Evne til selv at tænke. Det direkte Spørgsmål: »Hvad mener I?« benyttede Jesus ofte i sin Undervisning. Prøv på at stille Spørgsmål, som får Folk til at tænke, før de svarer; - Spørgsmål, der kræver mere end et »Ja« eller »Nej« som Svar, thi til sådanne behøves ikke nogen særlig Omtanke.

Klart og positivt.
Dersom nogen skulle have Mulighed for at være positiv i sin Undervisning, skulle det være den helhjertede og gudhengivne kristen. Der behøves intet »måske« eller "dersom« i vor Forkyndelse. Gud har betroet os et Budskab, som skal gives til Verden i Dag. Idet vi lægger Planer for Afholdelsen af forskellige Bibelstudier, vil den Helligånd hjælpe os til at gøre dem tydelige, enkle og klare, så at der ikke kan være nogen Tvivl angående det, der er sagt. Vi behøver ikke at være bombastiske i vor Undervisningsmåde, men vi må tale med Overbevisningens Kraft. Vær sikker på, at hvert Sandhedspunkt er blevet klart fremholdt, før du går over til det næste, men pas på ikke at være dogmatisk eller stødende. Når vi er klar over, at et Menneske er helt indforstået med et Sandhedspunkt, er det ikke klogt at bruge mere Tid til at tale derom, da det vil tage Tiden fra andre Emner. Det er da bedst korte1ig at nævne de Ting, som allerede er forstået, og så gå over til andre Emner. En Forfatter udtrykker Fordelen ved denne Fremgangsmåde med disse Ord: "At standse ved det, man allerede har set eller tror på, er at irritere og gøre mismodig.«

Spørgsmål og Svar Metoden.
Oprindelsen til denne Måde at undervise i de bibelske Sandheder på er allerede omtalt i det første Kapitel. I alle de År, der er gået, har denne Fremgangsmåde bevist sin Fordel ved Afholdelsen af Bibellæsninger. Kunsten at stille de rette Spørgsmål for at få frem de Tanker, Bibelverset indeholder, er af stor Betydning, hvorfor den bør studeres meget grundigt. Et Spørgsmål, som vækker Nysgerrighed med Hensyn til Besvarelsen, og som henleder Tanken til et tydeligt Vers, der giver Svaret på en uangribelig Måde, vækker Interesse for Bibellæsninger og holder den vedlige. Spørgeord som: hvorledes, hvornår, hvor, hvilken, hvad, hvem og hvorfor er der stor Brug for; men man skal være meget omhyggelig med at variede Spørgsmålene, så at de ikke bliver trættende. Tænk f. Eks. på et Bibelstudium over Kristi andet Komme ordnet på følgende Måde:

1. Hvorledes vil Kristus komme? Apg. 1,11; Matt. 25,31.
2. Hvornår vil Kristus komme? Matt. 24,36. 33.
3. Hvor vil Kristus komme? Matt. 24,26-27; Åb. 1,7;1 Thess.4, 16.17.
4. Hvilken Jesus vil komme? Apg. 1,11.
5. Hvad vil være Tegnet på hans Komme? Matt. 24,14. 29-30.
6. Hvem vil se ham komme? Åb. 1,7.
7. Hvorfor vil Kristus komme? Joh. 14,2-3.

Emnets Indledning.
Et af de Steder, hvor Takt og god Dømmekraft frem for alt må lægges for Dagen, er i Indledningen og Tilrettelæggelse af Bibelstudierne. I al Almindelighed må det slås fast, at Emner som Bibelens Inspiration, Kristi andet Komme eller Daniels 2. Kapitel er at foretrække som Indledningsemner i Stedet for at komme med dybe og indviklede Emner som f. Eks. Dyrets Mærke, Sabbattens Forandring eller de dødes Tilstand. Det er tilrådeligt at tilvejebringe Tillid til de Bibellæsninger, man vil give i Fremtiden, ved at fremholde Emner, der er enkle, klare og overbevisende. Der er naturligvis Undtagelser fra denne Regel. Det er muligt, at en Person er særlig interesseret i visse Emner, som man ikke i Almindelighed ville regne som Indledningsemner; men idet hans Sind er fyldt med Spørgsmål, der bør besvares, må man først gøre Rede for dem, før man kan gå over til andre Emner, I sådanne Tilfælde kan det ikke nytte at udsætte Studiet af dette Emne i en Uendelighed. I visse Tilfælde kan man måske på en taktfuld Måde benytte dette Spørgsmål som det første Studium; men man må være forsigtig, så man ikke kommer ud på Sidelinier, Er det muligt, er det dog at foretrække, at man først studerer et eller to almindelige Emner, så at man har sikret Elevens Interesse og Samarbejde, og derefter at gå over til det særlige Emne, som ønskes behandlet.

Med Hensyn til Indledningen til Emnet giver en erfaren Bibelarbejder følgende Forslag, som kan være af Interesse:

"Nogle Udtalelser gør et dybere Indtryk end andre, og det er af den største Betydning, idet man begynder en Serie Bibellæsninger, at de indledende Sætninger og Bibelvers er af en sådan Art, at de skaber og fastholder Elevens Interesse. Dette betyder ikke. at vi skal prøve på at begynde med en Strøm af Veltalenhed. De fleste af os kan ikke gøre dette, og om vi prøvede på det, ville det kun gøre os latterlige. F. Eks.:

"Gå ud fra, at jeg kommer til dit Hjem for at holde en Bibellæsning om Dan. 2. Kap. og så, efter at vi har sat os. siger: "I Eftermiddag skal vi studere Daniel 2". hvorpå jeg nævner det første Skriftsted. Ville en sådan Indledning rive dig med i Begejstring'.

Ikke dersom du ligner andre Mennesker. Forestil dig så, at jeg begyndte med at sige: "Gud har en Plan, og hans Planer slår aldrig fejl. I Dag skal vi betragte Beretningen om Guds store Plan med Verden og se, hvorledes den bliver opfyldt lige for vore øjne. Det er Profeten Daniel, der har givet os Beretningen"

En sådan Indledning til Bibellæsningen vækker Lyst til at vide, hvorledes det kan bevises. at Guds Planer aldrig mislykkes, når Menneskenes Planer så ofte går i Stykker, og den Tanke. at der findes en Beretning i Bibelen, der gælder vor Tid. vækker Nysgerrighed. Idet man da har vakt Tilhørernes Interesse, går man fremad Skridt for Skridt indtil Afslutningen og slår da fast, at vi lever ved Verdens Afslutning. og at den næste Begivenhed derfor også vil komme, nemlig Fredsfyrstens Oprettelse af sit evige Kongedømme, der skal bestå for stedse. Så vil det være passende at sige, at næste Studium kommer til at handle om Emnet: "Hvad vil det sige at være Indbygger i det evige Kongerige" Her skulle man da forklare den nye Fødsel, og hvad det betyder at være en Kristen. Tag så Emnet om Kristi Genkomst.

Måden at nævne Skriftstederne på.
I Almindelighed er de Mennesker, som Læg-Bibelarbejderen holder Studier med, ikke meget kendt med Bibelen, idet de ikke er vant til at læse den for sig selv. Det er derfor urigtigt at mene, at de kender til Bibelens Bøger eller deres Rækkefølge. Man må derfor være forsigtig, så at man gør Studiet enkelt og let i Ordets fuldeste Betydning.

Idet man nævner Bibelversene, er det derfor bedst først at nævne Navnet på Bogen i Bibelen, man skal læse fra, dernæst Kapitlet og til sidst Verset eller Versene i Kapitlet. Dette giver Eleven Lejlighed til at finde én Ting ad Gangen. Det er selvfølgelig vanskeligst at finde Bogen, og man må give god Tid dertil og på en taktfuld Måde hjælpe til med at finde den, idet man siger, om den pågældende Bog er i det gamle Testamente eller i det nye, og om den er i Begyndelsen af Testamentet, midt i det eller i den sidste Del deraf. Efter at man så har fundet Bogen, er det let nok at finde Kapitlet og Verset.

Selvom denne Måde at nævne Skriftstedet på er lettest forståelig for den, der begynder at læse i Bibelen, bør Arbejderen dog snart se at få forandret Fremgangsmåden, eftersom Eleven får øvelse i at slå op. På dette Punkt som på alle andre må Bibelarbejderen passe på ikke at komme ind i en bestemt Gænge.

Tydelig Udtale.
Det er af den største Betydning, at den, der holder Bibellæsningen, lægger særlig Vægt på at læse og tale tydeligt. En fremme Stemme er ikke altid lige let at forstå, og man må huske, at mange Mennesker ikke hører så godt. En Person vil ofte på Grund af Høflighed undslå sig fra at bede om at få noget gentaget, hvorfor han ikke får det fulde Udbytte af Studiet. Dersom man har en Gruppe siddende omkring sig ved et Bord i et lille Hjem, skulle det ikke være vanskeligt at tale således, at alle kan høre. I Bibelen læser vi, at en Person, der fremholdt Sandheden for Folket, »oplæste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og udlagde det, så man kunne fatte det«. Neh. 8,8. Tydelig og klar Udtale er af den største Betydning.

Vigtigheden af at bruge Stemmen på rette Måde er mange Gange blevet understreget i den Undervisning, som er blevet givet os af Profetiens Ånd. Der er blevet sagt:

"Stemmens Tonefald har meget at gøre med Påvirkningen af dens Hjerte, som hører."

"Lad hvert Ord, du siger, og endog Stemmens Tonefald ud. trykke din Interesse og Sympati for de Sjæle. der er i Fare."

"Den, der holder Bibellæsninger i Menigheden eller i Familie. kredsen, skulle være i Stand til at læse med et blødt og musikalsk Tonefald, der vil virke som en Nydelse for Tilhørerne."

Hjælp til Undervisningen.
Siden Pionererne begyndte med at give Bibellæsninger, er der sket store Fremskridt med Hensyn til Anskuelsesundervisningen. Der er ganske rigtigt blevet sagt, at det, øjet ser, gør fem Gange så stort Indtryk, som det, øret hører. Frelseren benyttede sig af denne Sandhed, idet han underviste Folket i Lignelser og illustrerede Sandheden ved at benytte sig af de dagligdags Ting, som de var mest kendt med. Det er af Betydning, at vi som hans Efterfølgere finder Midler og Måder, hvorpå vi kan illustrere Sandheden.

Til Hjælp for Bibelarbejderen er der lavet en Del enkle og billige Hjælpemidler, der illustrerer disse Ting.

Det har sin Betydning at have hvert Symbol afbildet for sig. Så kan man tage det frem og benytte det, når det rette Tidspunkt er inde. Dersom man hænger et Kort op med alle Dyrene og de andre profetiske Symboler, kan man godt forskrække Eleven. Derfor er det bedst at benytte en Illustration ad Gangen.

Lysbilledapparatet kan med Fordel bruges til Møder i Hjemmene eller ved Bibelstudier med en enkelt Person, selvom det er at foretrække, når der er en Gruppe Mennesker til Stede. I Amerika har man Billeder med forskellige skrevne Tekster, så at man kan holde Bibellæsning i Mørke.

Selvom disse Billeder kan hjælpe til med at skabe og vedligeholde Interessen, så er der dog den Mangel, at Læreren taler i Mørke, og i visse Tilfælde er Tilhørerne tilfredse med Billederne i Stedet for, at de selv burde finde Skriftstederne i Bibelen. Man må ikke lade noget forringe den sande Hensigt med Bibellæsningerne. Det er ikke vor Opgave at underholde, men at »oplade Guds Ord for Folket«, idet vi da kun vil bruge sådanne Hjælpemidler, der vil bidrage til at gøre Undervisningen indtryksfuld på Tilhørernes Sind.

Den nødvendige Tid til en Bibellæsning.
Man stilles ofte overfor Spørgsmålet: »Hvor lang Tid er nødvendig til en Bibellæsning?«

Medens man ikke kan sætte nogen bestemt Regel, så kan man roligt sige, at man skal bruge den Tid, der er nødvendig, for at gøre Emnet tydeligt og klart, men heller ikke mere. I Almindelighed er 35 til 40 Minutter tilstrækkelig Tid. Meget afhænger selvfølgelig af Emnet, man skal behandle, og af Lærerens Måde at forklare på. Man må også tage Elevens Hurtighed til at følge med fra Skriftsted til Skriftsted i Betragtning. Man må aldrig jage igennem en Bibellæsning, men den skal heller ikke virke langtrukken. Læreren behøver Visdom og Takt.

Man må hele Tiden huske på, at der ikke bør benyttes flere Skriftsteder end dem, man nødvendigvis behøver, for at gøre det foreliggende Emne klart. Ved lidt Eftertanke er det ofte muligt at forkorte Studiet og derved opnå et mere tilfredsstillende Resultat.

Ved at holde sig direkte til Emnet er det muligt at udelade mange overflødige Vers. Til et almindeligt Studium for et almindeligt Menneske over et almindeligt Emne synes 10-16 Skriftsteder at være nok; men dette vil ikke sige, at Læreren ikke bør have flere Skriftsteder for Hånden. Det er altid godt for ham at kende mange flere Vers, som han er færdig til at benytte, idet man aldrig på Forhånd kan vide, i hvad Retning Tankerne kan gå; og man må altid være færdig til at møde alle Eventualiteter. Så må vi da også huske, at Læreren bør have ti Gange mere Stof til sin Rådighed, end han almindeligvis gør Brug af. Hovedhensigten skal være at koncentrere i Stedet for at sprede.

Giv Tilhørerne en Oversigt over Studiet.
Det ville altid være godt, om man gav den, man har studeret med, en Liste med de Bibelvers, man har benyttet ved Studiet, eller en trykt Oversigt over Emnet. Dersom man har fulgt de 28 Bibellæsninger, vil Arket med hvert Bibelstudium være tilstrækkelig Hjælp for Tilhørerne, idet de repeterer Emnet for sig selv. Det er jo også muligt, at Arbejderen vil have duplikerede Lektier med, hvori Versene og en kort Oversigt over Hovedtankerne findes nedskrevet. Folk sætter Pris på den Slags Ting, og det er godt at huske på dette. Ikke så sjældent prøver Eleverne på at skrive noget ned under Bibellæsningen, men dette virker adspredende på Tankerne og gør Studiet længere.

Fare for at komme på Sidespor.
Der er en stor Fare for, at man kan komme på Sidespor under Studierne. Det er enten Tilhørerne, der kommer med fjerntliggende Spørgsmål, eller det er Lereren, der ubevidst glider bort fra Emnet. Man bør være på Vagt her.

En anden Fare, som det er vel at være på Vagt overfor, er denne at komme med Udtalelser, som muligvis godt nok hører Emnet til, men for hvilke der ikke findes et tydeligt: »Så siger Herren«, der ville give dem Autoritet. Det er derfor godt at undgå alle mindre betydningsfulde Ting og holde sig til en tydelig Fremholdelse af selve Emnet.

Man kan godt komme ud for, at Eleven stiller Spørgsmål, der fører ind på andre Emner og derved prøver på at føre Læreren på Sidespor. I sådanne Tilfælde er der tre Ting, man kan gøre:

1. Besvare Spørgsmålet med en Sætning eller to, og så straks prøve på at lede Opmærksomheden over på et eller andet interessant Punkt i det Emne, man har for sig.

2. Dersom man ikke mener, at det er klogt at besvare Spørgsmålet med det samme, kan man love at gøre det ved Bibelstudiets Slutning, så at man på den Måde holder Tankerne samlet om Emnet, indtil man er færdig.

3. Forklar på en venlig Måde Eleven, at det næste Emne (eller Emnet om så og så mange Uger) vil besvare alle de Tanker, der har med Spørgsmålet at gøre, og bed da om, på Grund af Tidens Korthed og for ikke at blande forskellige Emner sammen, at Spørgsmålet må få Lov til at ligge indtil da. Et sådant Ønske bliver altid efterkommet, og Læreren kan da fortsætte uden noget Sidespring.

Disse afvigende Spørgsmål bliver ofte stillet, fordi man ikke til fulde magter at holde Tilhørernes Interesse. Ved at øve sig og ved at vise al mulig Takt, idet man giver Studierne, er det muligt at holde Opmærksomheden ved det forhåndenværende Emne, og da undgår man den Slags Spørgsmål.

Indstilling overfor Modstandere.
Det er godt at være på Vagt, så der ikke pludselig opstår Modstand fra en eller anden uventet Kilde. hvilket kan bringe Læreren til Vanskeligheder. Det er muligt, at der to eller tre Gange er blevet holdt Bibellæsninger i et Hjem i Nærheden, og disse Studier har givet lovende og opmuntrende Resultater. Så kommer der pludselig ved det næste Studium en fremmed til Stede. Denne fremmede kan være Familiens Præst eller en nær Ven, der føler det som sin Pligt at beskytte Hjemmet mod en Indflydelse, som han regner for farlig. Det er muligt, at den ydmyge Bibelarbejder, der er optaget af Arbejde fra Hjem til Hjem, bliver kaldt for en Ulv i Fåreklæder, og der er da en eller anden selvbestaltet Person, som vil påtage sig at fjerne Forklædningen og lade Ulven komme til Syne. Disse Modstanderes Fremgangsmåde er ofte denne, at de prøver på at udtale deres Medlidenhed med den stakkels Person, der er kommet på Afveje, og nu prøver på at fremholde sine bibelske Ideer, hvorefter de vil vise deres Visdom, idet de stiller Spørgsmål, der har til Opgave at modarbejde og volde Forvirring.

Under sådanne Forhold vil den, der arbejder ærligt for Gud, overgive hele Sagen til den Helligånds Ledelse og klynge sig til Løftet: »Hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skal I tale; thi I er ikke de, som taler, men den Helligånd.« Mark. 13,11. Prøv aldrig på at diskutere med en Modstander, men stil dig som en ydmyg Elev, der af personlig Erfaring taler om den Glæde og Velsignelse, Guds Ord har givet i din egen Sjæl, og besvar så alle Beskyldninger eller fejlagtige Udtalelser med et: »Så siger Herren.« Sådanne Erfaringer er prøvende, men de resulterer 'i Sejre for Sandheden.

Dette er gode Råd under sådanne Forhold:
"Modstand vil ofte opstå, når du fremholder den nærværende Sandhed, og om du prøver på at komme Modstanden til Livs ved Diskussioner, vil du kun forværre Forholdet, og det kan du ikke forsvare at gøre. Hold dig til det positive. Guds Engle vil våge over dig, og de ved, hvorledes de skal påvirke dem, hvis Angreb du nægter at diskutere. Stands ikke ved den negative Side af de Spørgsmål, der kommer op, men hold dig til positive Sandheder, oprigtige Bønner og en fuldkommen Helligelse af Hjertet. Hold din Lampe fyldt og brændende, og lad klare Stråler skinne ud, så at Menneskene, idet de ser dine gode Gerninger. må blive ledet til at ære din Fader, som er i Himmelen."

To Slags Spørgsmål, man kan blive stillet overfor. Det er ikke alle Afbrydelser i et Bibelstudium, som Læreren bærer Skylden for, thi mange Gange vil Tilhørerne komme med et Utal af Spørgsmål, og disse kan være af to forskellige Slags: For det første ærlige Spørgsmål, der stilles for at få Oplysninger, selvom de ikke har noget med det nærværende Emne at gøre. - For det andet Spørgsmål, der stilles på en hånende eller drillende Måde. Den sidste Slags bør Læreren ikke tage sig særlig nær, for disse er få sammenlignet med dem, der virkelig stilles af et oprigtigt Hjerte. Man må imidlertid tage Stilling til disse Spørgsmål, og man skal være meget forsigtig, så at man giver det rette Svar. Jesus blev stillet overfor Spørgsmål, der kom fra Mennesker, der gerne ville fange ham i Ord, men hans Svar var af en sådan Art, at »ingen turde stille ham flere Spørgsmål«. Da Nikodemus i Ærlighed stillede Frelseren et Spørgsmål, gav han et lignende Svar. I Matt. 19,16-25 finder vi Beretningen om en ung Mand, der kom til Jesus og stillede et Spørgsmål i al Oprigtighed. Hans Forespørgsel vakte Mesterens kærlige og ømme Sympati, og Svaret var af en sådan Art, at det ikke kunne misforstås.

Samtidig med, at Kongens Ærinde har Hast, kræver det også al den Visdom, Takt og Dygtighed, der kan lægges for Dagen. Vor Frelser opfordrede sine Disciple til at være »snilde som Slanger og enfoldige som Duer«. Idet disse Ord stammer fra hans guddommelige Læber, bør vi aldrig holde op med at overveje dem og lade dem ha Lov til at øve deres Indflydelse i al vor Gerning for Kristus. Bibelarbejderens Gerning kræver en Dømmekraft og Forståelse, der ikke kan sidestilles med noget andet; men der gives følgende Forsikring til den, der er bange og mismodig: »Dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse.« Jak. 1,5.