Kapitel 5.

 

Emnernes Rækkefølge.
Den guddommelige Sandheds Tiltrækning og Skønhed gør Indtryk på Sjælen, når man ser den som et samlet Hele. Sandhederne, som er indbefattet i den tredje Engels Budskab, er ligesom en Kæde, hvor hvert Emne eller særligt Lærdomspunkt er et Led i Kæden, idet de alle er hæftet sammen. Dersom man kommer til kort i at fremholde Emnerne som en sammenhængende Enhed er det det samme som at sønderbryde Kæden og svække dens Styrke. Sandheden må »fremholdes som den er i Jesus, Bud på Bud, Regel på Regel, lidet her og lidet der. Den må forkyndes »Led for Led, indtil den danner en hel sammenhængende Kæde«.

Emnerækken eller Rækkefølgen af Sandhedspunkterne er af den største Vigtighed. Selvom man er klar over, at Lægmænd i de fleste Tilfælde vil give deres Bibelstudier på en mere uregelmæssig Måde end Præsten, der bruger hele sin Tid dertil, så kræver Emnernes Sammensætning i den rette Rækkefølge, så at de er egnet til Tiden og Forholdene, dog den største Overvejelse hos dem, der vil yde deres Del med at udføre et Arbejde fra Hjem til Hjem og med at holde Bibellæsninger i Familierne.

Der kan ikke gives en fast Regel for en bestemt Emnerække. Meget afhænger af Indstillingen hos de Personer, der kommer til Studierne, samt af dens Dømmekraft, der holder dem. I dette skulle den Helligånd have Lov til at lede på en meget afgjort Måde. Der findes imidlertid en logisk Rækkefølge, som er blevet tilrettelagt af erfarne Bibellærere, og denne kan meget godt benyttes som en Rettesnor for Studierne.

En Serie, som er tilrettelagt og benyttet med Held af en Prædikant, der har oplært Lægarbejdere, er som følger:

1. Guds Åbenbarelse for Menneskene. (Bibelens Inspiration).
2. Hvorledes man skal forstå Bibelen.
3. Det kommende historiske Klimaks. (Kristi andet Komme).
4. Kommer Kristus i vore Dage
5. Hvorledes Menneskene bliver frelst.
6. Tusindårsriget.
7. De to Love.
8. Guds Tegn i vor moderne Verden. (Sabbatten).
9. På Jagt efter den Tekst, der mangler. (Sabbatten).
10. Kristi Prøve for vor Tid. (Sabbatten).
11. Hvor er de døde
12. Hvad gør Jesus nu? (Helligdommens Renselse).
13. Hvor nær er vi ved Dommedag' (Den undersøgende Dom).
14. Guds Segl og Dyrets Mærke.
15. Er Gud nøjeregnende) (Lydighed mod loven og Sabbatten).
16. Hvorledes vi kan få et sundt Legeme.
17. Døren til det nye Liv. (Dåben).

På Steder, hvor man ikke mener, det er klogt at vedblive med Bibelstudierne så længe, som det ovenfor angivne Kursus varer, anbefales et kortere Studium. En Bibelarbejder, som i mange År har haft stor Fremgang i sin Gerning, og som har haft Held med sig i at lede Undervisningen i Klasser for Lægmænd, har brugt en lidt anderledes Opstilling af Emnerne som vist i det følgende:

1. Kristi andet Komme.
2. Tusindårsriget.
3. Tegnene på Kristi Komme.
4. De dødes Tilstand.
5. Helligdommen.
6. Den undersøgende Dom.
7. De to Love.
8. Kristus i Sabbatten.
9. Den første Dag i Ugen i det ny Testamente.
13. Dyrets Mærke.

"Fremholdelsen må ske i en logisk og velordnet Rækkefølge. De enkle og letforståelige Emner må fremholdes, før man kommer til de mere indviklede.

Så vidt det kan lade sig gøre, bør Bibelstudiet ikke komme ind på særlige Ting, som man endnu ikke er nået til. Visse grundlæggende Lærdomme må være forstået, før man kan gå videre til de mere dybtrækkende. For at illustrere dette: Hvilket Emne burde komme før Studiet om Tusindårsriget? Svaret vil naturligvis være: Kristi Genkomst. De Begivenheder, som skal finde Sted, før Satan bliver bundet, må naturligvis først fremholdes. Ellers vil Tilhøreren stå uforstående overfor Emnet og være ude af Stand til at fatte, hvad det drejer sig om. Når man fremholder Emnet om »Dyrets Mærke«, må man have fastslået, hvad Dyret er, samt hvad der forstås med dets Billede. Har man ikke gjort dette, vil ingen rigtig kunne forstå Emnet om Mærket.

En Lærer ville aldrig tænke på at undervise Eleverne i Regning uden først at være sikker på, at de har lært Tabellen. Det samme gør sig gældende, når vi har med de vigtige Sandhedspunkter at gøre. Lad os sige, at vi ville fremholde Emnet om de syv sidste Plager, inden vi havde studeret Emnerne: Helligdommen, De 2300 Dage og den undersøgende Dom. Hvorledes kunne man da tale om disse Plager, idet de jo først falder efter Nådedørens Lukning, når Dommen er forbi? Hertil kommer, at den første Plage falder på »de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbad dets Billede« (Åb. 16,2). (Se også Åb. 14,9-10). Hvorledes kunne dette Emne fremholdes, som Gud gerne ville, at det skulle, uden at man først havde studeret Åb. 13. Kap., hvor Udtrykkene Dyret og Billedet er defineret? I Tillæg til dette må vi være klar over, at Ordet Mærke må forstås på rette Måde.

Den fulde Række Emner, som især anbefales til Lægarbejdere, der er Nybegyndere, er følgende:
l. Guds Ord.
2. Kristi andet Komme.
3. Tegnene på Kristi Genkomst.
4. Tusindårsriget.
5. De ugudeliges Skæbne.
6. De frelstes Hjem.
7. Profetien i Dan. 7.
8. Kristus som vor Ypperstepræst.
9. Den undersøgende Dom.
10. Loven og Evangeliet.
11. Sabbatten.
12. Det nye Testamentes Sabbat.
13. Søndagshelligholdelsens Oprindelse.
14. Menneskets Natur og de dødes Tilstand.
15. Spiritismen.
16. Striden mellem Kristus og Satan.
17. Guds Segl og Dyrets Mærke.
18. Jesus frelser de fortabte.
19. Tro.
20. Værdifulde Løfter.
21. Vort Legeme som et Tempel.
22. Antagelig Bøn.
23. Den Helligånds Gerning.

Det er til Tider godt at give Tilhørerne de Skriftsteder, som er blevet benyttet i Bibellæsningen, idet det vil være dem en Hjælp, når de selv studerer Emnet igen.

Hvor Forholdene ikke tillader, at man holder alle 28 Bibellæsninger, må den, der holder dem, være indstillet på at give en kortere Serie på eventuelt tolv eller muligvis kun otte. Da vil det være godt om muligt at give to Studier om Ugen, hvilket vil kunne gennemføres på kortere Tid. Dette er af særlig Betydning i disse travle Tider, da mange muligvis ikke mener, at man kan ofre så megen Tid på en lang Serie Studier. Vi er kommet til en Tid, da der sker noget, og i mange Tilfælde må man prøve på at slå to Emner sammen i ét Studium. I visse Tilfælde vil man kunne udrette mere ved en kort, sammentrængt Serie Studier i Stedet for en langtrukken, der vil strække sig over tyve eller flere Uger. Man må naturligvis ikke vente, at et sådant kort Kursus kan være lige så grundigt med Hensyn til Fremholdelsen af Sandheden, som et længere; men der kan dog blive lagt en Grundvold af varig Interesse, som vil kunne føre til, at Personerne kommer til de offentlige Møder eller melder sig til Bibel-Brevskolens

Den, der giver Bibellæsningerne, må således være forberedt på at lægge Planer, der kan passe under alle Forhold.

Den korte Serie med 12 Bibellæsninger, valgt fra de 28, vil da se sådan ud:
1. Profetien i Dan. 2.
2. Tegnene på Kristi Komme.
3. Kristus som vor Ypperstepræst.
4. Den undersøgende Dom.
5. Menneskets Natur og de dødes Tilstand.
6. Loven og Evangeliet.
7. Sabbatten.
8. Søndagshelligholdelsens Oprindelse.
9. Guds Segl og Dyrets Mærke.
10. Jesus frelser de fortabte.
11. Værdifulde Løfter.
12. De frelstes evige Hjem.

Forkortet Serie Nr. 2 med kun 8 Emner:
1. Kristi andet Komme.
2. Tusindårsriget.
3. Menneskets Natur og de dødes Tilstand.
4. Loven og Evangeliet.
5. Den undersøgende Dom.
6. Sabbatten.
7. Guds Segl og Dyrets Mærke.
8. Den Helligånds Gerning.