Kapitel 3.

 

"Gud forventer personlig Tjeneste af enhver, som han har betroet Kendskabet til Sandheden for denne Tid."

Som Følge af denne Udtalelse er det godt at prøve på at få en Forståelse af, hvad Udtrykket »personlig Tjeneste« betyder. Er det muligt at eje de Kvalifikationer, der synes at give en Bibelarbejder Fremgang, og dog komme til kort i at være en fremgangsrig, personlig Arbejder? Hvad betyder Ordet »personlig Tjeneste«? Er ikke alle kristne Foretagender personligt Arbejde?

Personligt Arbejde kan defineres som Kunsten at nå et Menneskes Hjerte. Bibelarbejderen kan være i Besiddelse af en tiltalende Personlighed; hans Måde at undervise på kan være gribende, klar og logisk; han kan have let ved at få Indpas i Hjemmene og få et hjerteligt Velkommen der; men har han lært Kunsten at påvirke Sjælen på en personlig og indtrængende Måde?

»Herren ønsker, at hans Nådes Ord skal bringes til hvert eneste Hjem. Dette må i en væsentlig Grad udføres ved personligt Arbejde. Dette var Kristi Måde at arbejde på. Hans Gerning bestod især af personlige Samtaler. Han lagde stor Vægt på Samtaler med Enkeltpersoner. Gennem denne ene Sjæl blev Budskabet ofte bragt til Tusinder."

Der findes ingen Erstatning for den personlige Påvirkning. Det var den Fremgangsmåde, Jesus foretrak. Han brugte meget Tid til personlige Samtaler med de Mennesker, han stødte på fra Dag til Dag. Tænk f. Eks. på hans Samtale med den enlige, samaritanske Kvinde, som, idet hun udførte sin daglige Gerning på den varmeste Tid af Dagen, kom til Brønden med sin Vandkrukke. Mesteren, som var træt og tørstig, hvilede i Middagsstunden ved Kilden. Hvor ligefrem var ikke hans Kontakt med denne syndige, samaritanske Kvindes skeptiske Hjerte: den almindelige trætte rejsendes Bøn om en Drik Vand. Hendes uvenlige Ord blev besvaret med en sådan Venlighed, som hun aldrig havde mødt før, og den åbenbarede hendes store Behov som en Synder, idet det nådige Tilbud om Livets Vand for stedse ville slukke al åndelig Tørst. Mesterens Ord rørte de inderste Strenge i en omtumlet Sjæls Hjerte og ledte hende til at forstå hendes personlige Trang. Denne blev efterfulgt af en Overgivelsens Lydighed og en øjeblikkelig Søgen efter de nærmeste Slægtninge, så de kunne dele Frelsens vidunderlige Erfaringer med hende. Dette er »personligt Arbejde".

Dette er den »personlige Tjeneste«, som Gud venter af enhver, der har Kendskab til Sandheden.

Apostelen Paulus var en Arbejder, der virkede personligt. Overfor Kong Aprippa vidnede han, som det er gengivet i Apg. 26. Kap. på en meget overbevisende Måde om sin egen Omvendelse og gjorde denne til en Appel, hvorigennem han prøvede på at komme i direkte Kontakt med Kongen. Paulus vidste noget om Kong Agrippas Liv og om hans Sjæls store Trang, og han søgte efter en Lejlighed til at lade Sandheden gøre Indtryk på hans Hjerte, idet han gerne ville, at det skulle blive til mere end tomme Ord, der gik ind gennem det ene Øre og ud af det andet. Vi finder, at Paulus ved den Helligånds Påvirkning appellerer til Kongen i det psykologiske Øjeblik med Ordene: »Tror du, Kong Agrippa, Profeterne?« Uden at vente på et Svar, sagde han: »Jeg ved, at du tror dem." Agrippas Sjæl blev overbevist, og han svarede: »Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.«

Dette var et Eksempel på »personligt Arbejde« blandt Offentligheden. I Almindelighed anvendes denne Arbejdsmetode overfor Enkeltpersoner, men det vigtigste for Arbejderen er, at han er så fuldstændig under den Helligånds Påvirkning, at Ordene virker mere overbevisende på Hjertet end på Forstanden.

Det personlige Arbejde skulle begynde i Hjemmet, idet man virker for de Medlemmer i Familien, der endnu ikke har fundet Kristus. Ens Mand, Hustru, Fader, Moder, Søn eller Datter, Nabo, Ven, Arbejdsgiver eller Arbejder, - alle er Emner for det personlige Arbejde. Der er blevet sagt til os:

"Der findes mange, som behøver den Indflydelse, der komme, fra kærlige. kristne Hjerter. Mange er gået fortabt, som kunne være blevet vundne, om deres Naboer - almindelige Mænd og Kvinder - havde lagt personlige Bestræbelser for Dagen for at redde dem. Mange venter på, at man skal tale direkte til dem.

I din Familie, dit Nabolag eller den By, hvor du bor. er der et Arbejde, du bør udføre som Missionær for Kristus. Dersom vi er Kristne, vil dette Værk være vor Lyst. Aldrig så snart er én blevet omvendt, før der inde i ham opstår et Ønske om at gøre andre bekendt med den vidunderlige Ven, han har fundet i Jesus. Den frelsende og helligende Sandhed kan ikke holdes skjult i ham Hjerte."

Vi må finde de trængende netop, hvor de er i Menigheden, ved Familiealteret, på Marken, i Stalden, Butikken eller på Kontoret. Vi må bede Gud om, at han vil hjælpe os til at vide, hvornår og hvor vi skal begynde. Jesus kaldte selv sine Disciple, medens de udførte deres daglige Gerning. Fire af Disciplene forlod deres Fiskegarn som Svar på hans personlige Appel. Matthæus blev kaldet bort fra en lønnende Forretning. Evangelisten Johannes lagde nøje Mærke til den Måde, hvorpå Kristus foretrak at vinde Sjæle.

Jesus tabte aldrig en Person af Syne. Vi kan tænke på hans uovertrufne Appel til Nikodemus, som den er gengivet i Joh. 3,16. Den stolte Farisæer glemte aldrig Samtalen med Mesteren den Nat; men han overgav sig ikke helt før omtrent tre År senere. Selvom Nikodemus strittede imod så længe, opgav Jesus aldrig Håbet om at vinde ham. På samme Måde må den personlige Arbejder for Sjæle heller ikke give op, men holde fast i Troens og Kærlighedens Reb. Til den vankelmodige Peter sagde Kristus: Jeg bad for dig, at din Tro ikke skulle svigte.« Luk. 22,32. Det var denne stadige, personlige Interesse for og Kærlighed til Peter, som holdt ham oppe og hjalp ham til at få en ægte Omvendelse. På samme Måde må den personlige Arbejder altid udvise en stadig og aldrig svigtende Tro og være udholdende i Bøn. »En retfærdiges Bøn formår meget, når den er alvorlig.«

Lad den, du arbejder for, vide, at du beder for ham. Hjælp ham til selv at finde Gud i Bønnen. Dersom han ikke ved, hvorledes han skal bede, forklar ham da, at selv to eller tre Sætninger, der udtrykker hans Hjertes inderligste Ønske, vil blive hørt og besvaret. Bøn er den Nøgle, der i enhver Nødens Tid åbner Himmelens Forrådshus.

Sandhedens og Retfærdighedens Fjende står altid færdig til at hindre Guds Arbejdere, og et af hans vigtigste Våben er Undskyldningen: »Jeg er ikke dygtig nok.« Lige så længe, som han kan binde Guds Børn med Udsættelsens eller Undskyldningens Bånd, vil han opnå sin Hensigt med at standse Guds Planer. Lad alle være på Vagt, så at de ved Bøn og Helligelse bryder alle Tvivlens Bånd. Gud regner med sine Børn. Vover nogen at skuffe ham? »Gud vil ikke fuldføre sit Værk uden ved menneskelige Hjælpekilders Bistand.«

En Følelse af vor Uværdighed som Guds Medarbejdere i hans Frelsesplan kan næsten overvælde os, hvorfor vor første Indstilling overfor Kaldet til Tjeneste let kan blive ligesom Profeten Esajas', idet han udbrød: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber.« Es. 6, 5. Det er sandt, at Esajas blev kaldet til at udføre et stort og vanskeligt Værk. Sammenlignet med dette kan Lægarbejderens Kald til at gå fra Hus til Hus for at udføre personligt Bibelarbejde synes ubetydeligt; men Kaldet kommer fra den samme Kilde, og Svaret må blive givet på samme Måde. Det var, da Esajas' Læber blev berørt med en levende Glød fra Alteret, at han fik Mod til at sige: »Her er jeg, send mig.«

Udarbejdelsen af Bibelstudier.
Det allervigtigste, når man skal undervise i Guds Ord, er, at man kender Biblen og har et personligt Kendskab og den rette Kærlighed til Bogens Forfatter. Uden dette Grundlag kan der ikke blive nogen Fremgang.

Det fortælles, at en ung pige fik en Bog, der fortalte om forskellige Skridt på den Kristnes Vej. Hun blev indtrængende bedt om at læse den omhyggeligt og under Bøn. Hun var ikke Kristen og havde aldrig tænkt på at give Afkald på de verdslige Fornøjelser, hvorfor Bogen syntes at være tør og uinteressant. Efter at have læst et Par Sider i den skubbede hun den til Side. Kort Tid efter blev hun kendt med en ung Mand, hvis Evner, Ærlighed og gode Karakter vandt hendes Hjerte. Til sin store Overraskelse blev hun klar over, at hendes ven var Forfatter til den Bog, hun havde skubbet til Side som kedelig og uinteressant. Nu fik Bogen straks en helt andet betydning. Hun var ivrig efter at læse, hvad hendes ven havde skrevet, og Bogen blev nu et personligt Budskab til hende. Hun så i sin Vens Liv Genspejlingen af de Principper, der stod nedtegnet på hver Side i Bogen, og Læsningen virkede fortryllende. Forandringen fandt Sted, da hun kom til at kende og elske Forfatteren.

Ved Udarbejdelsen af ethvert Bibelstudium - lige meget, hvad det omhandler - må der være et Hoved emne, og dette Emne er »Kristus og ham korsfæstet.

»Fremhæv Jesus som Håbets Centrum.«

Læg-Bibelarbejderen har i Dag Adgang til et stort Forråd af udarbejdede Bibelstudier, som omhandler ethvert Sandhedspunkt med den dertil knyttede Lære. Disse Bibellæsninger er blevet udarbejdet af erfarne Arbejdere ved mange Års Studium og Granskning. Deres Brugbarhed med Hensyn til at gøre Sandheden tydelig er til fulde bevist, og man har anerkendt, at det i al Almindelighed er bedre for den uøvede Arbejder at benytte disse omhyggeligt udarbejdede Studier end at prøve på selv at lave noget.

Den mest altomfattende anerkendte Samling Bibelstudier findes i Bogen »Bibellæsninger for Familiekredsen«. Denne Bog indeholder over to Hundrede Bibelstudier, som besvarer næsten 4000 Spørgsmål. Her vil Nybegynderen finde en god Hjælp og Støtte til Udarbejdelsen af virkningsfulde Bibellæsninger.

Selvom der findes disse mange Hjælpekilder, betyder Udarbejdelsen af Bibellæsningerne dog mere end at afskrive Spørgsmålene og Svarene fra en eller anden Bog eller et Ark Papir. Modellen kan være aldrig så tiltrækkende, Studiet aldrig så tilpasset og Opstillingen aldrig så fuldkommen, Nybegynderen må gøre Emnet til sit eget. Han må gå ud i Kampen mod Goliat i sin egen Rustning og ikke prøve på at komme i en eller anden Bibelarbejder Kæmpes Rustning.

Man gør vel i at studere de udarbejdede Bibellæsninger og undersøge det Grundlag, hvorpå de anerkendte Bibelstudier er opbygget. Vi kan gå rundt om Murene og lægge Mærke til Bygningsværkerne, vi kan prøve på at følge Tankerækken, som den har udviklet sig hos den, der har lavet Studiet, og derved få et indre Billede af hele Sammensætningen; men vi må have et virkeligt Kendskab til, hvorledes vi selv skal opbygge Sandhedens Tempel på hvert enkelt Emne. Vi må godt bruge de selv samme Vers og følge den samme Tankerække, men vi skal gøre det på vor egen Måde.

Nybegynderen må komme med sit eget Bibelstudium fra sit personlige Forsøgs Laboratorium, ikke for at det skal bruges i Stedet for de anerkendte Studier, men for at udvikle Erfaringen og Fremtidsmulighederne.

Vælg dit Emne, saml dine Skriftsteder, bestem Hovedtankerne samt Indledningen og Afslutningen; læg så det hele i "Prøveglasset« og se, hvad der kommer ud af det. Ved de første få Forsøg vil du finde, at det Produkt, der viser sig i Prøveglasset, er temmelig ensidigt, ufuldkomment og afstikkende; men prøv igen, lær af de tilsyneladende svage Punkter og af Lærerens og de øvrige Medlemmers opbyggende Bemærkninger. Intet andet vil blive til så stor praktisk Hjælp, før man går i Gang med at bringe Sandheden til andre, som dette Arbejde i »Forsøgslaboratoriet«. Undgå at få Papegøje Vaner ved at være en mekanisk Efterligner. Vær iført din egen Rustning. Selv om din Udrustning i Sammenligning med andres Kundskaber kan synes at være meget ufuldkommen, vil du dog finde, at Sejren, om du går fremad i Herrens Navn og bruger, hvad du har i Hånden, ligesom David benyttede Bækkens små Sten i sin Slynge, vil være sikker også for dig.

»Gud vil udføre Arbejdet, dersom vi vil skaffe Redskaberne til Veje.« Han ser efter »Redskaber«, som er blevet slebet og forbedrede ved Benyttelsen af enhver Anledning til at gøre Brug af Kundskaber.

»Menighedsmedlemmerne vil blive prøvet og vejet hver for sig. De vil komme i sådanne Situationer, at de vil blive tvunget til at aflægge deres Vidnesbyrd om Sandheden. Mange vil blive kaldet til at tale i Rådsforsamlinger og for Domstole, måske helt ensomme og forladte. De Erfaringer, som skulle have hjulpet dem i denne Nødssituation, har de undladt at skaffe sig, hvorfor deres Sjæle lider under Græmmelse over de forspildte Anledninger og forsømte Privilegier."

Er du som en kristen færdig til at blive »prøvet og vejet« med Hensyn til din Forståelse af Sandheden og Årsagerne til, at du tror på Jesus?

»Ejer du den Nidkærhedens Udholdenhed, den Hellighed og Gudhengivenhed, der vil sætte dig i Stand til at stå fast, når Modstand kommer på din Vej?«

Enhver, som bekender sig til at elske og adlyde Sandheden, må være i Stand til at give Trompeten den rette Lyd. Dette er alt andet end en svag, vaklende, ufuldkommen Fremholdelse af Sandheden. Vi må være i Stand til at give et tydeligt Budskab uden at gå på Akkord og dog fremholde »Sandheden i Kærlighed".

»Satan bruger hele sin indflydelse for at lokke De kristne til at gå på Akkord med Hensyn til deres Stilling. Vi skal som aldrig før lægge Vægt på de store, grundlæggende Sandheder.

Vor Kundskabsmængde skal indbefatte en grundig Oversigt over de populære Samfunds fremherskende Trospunkter. Lægmanden, der bringer Guds Ord fra Dør til Dør og åbner Sandhedens Skatkammer for Folket, vil støde på mange forskellige Slags Læresætninger, som Mennesker indenfor alle Samfundslag klynger sig til. Mange af disse Mennesker er ærlige i deres Overbevisning, hvorfor de er færdige til at forsvare deres religiøse Tro og Lære.

Takt og god Dømmekraft er nødvendig, for at man kan lede dem til det Punkt, hvor de er villige til at »prøve alt« og »beholde det gode«. Som Følge af dette skulle Læg-Bibelarbejderen have en god Forståelse af de almindelige Anskuelser, som findes indenfor de forskellige Samfund, så at han ikke har Vanskeligheder ved at forstå disse Personers Synspunkter.

Man må altid huske, at »Mangler i Forberedelse er Forberedelse til fiasko« og de, der giver sig af med Guds Ord, skal bestræbe sig på at være forud oplærte og forud rustede som Arbejdere, der ikke på noget Punkt behøver at skamme sig over deres Lære, men er i Stand til på rette Måde at uddele af og anvendeliggøre Sandhedens Ord til Retledning med Hensyn til Fejl eller falske Læresætninger.