Rom 12,6  Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; v7 den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; v8 den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
 

Måske har du ikke Paulus' kundskaber eller Peters og den samaritanske kvindes frimodighed, men så er du måske et jern til at lave mad eller reparere biler. Jeg håber, du kan se, hvordan disse og mange andre ting kan bruges på en måde, så de peger hen på Gud.

Jeg håber, det har været en opmuntring for dig at læse om disse forskellige måder at udbrede troen på. Måske drog du et lettelsens suk, da det gik op for dig, at du kan være dig selv, og at Gud vidste, hvad han gjorde, da han skabte dig.

Jeg vil gerne understrege, at ingen passer fuldkomment til kun en af disse fremgangsmåder. Pointen er, at Gud ville, at mangfoldigheden skulle råde i hans team; hvert enkelt medlem er stærkere på nogle områder end på andre. Måske finder du en stil nummer syv eller otte, og det er også helt i orden.

Det vigtigste er at vide, at de mest smittende kristne er dem, der har lært at virke med den personlighed, Gud har givet dem. De finder den metode, der passer dem, og så udvikler og bruger de den til at fremme Guds rige. De arbejder også sammen med andre kristne, som har en anden fremgangsmåde, så at deres forenede anstrengelser kan bruges til at nå praktisk talt enhver slags søgende.

1Kor 12,4  Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. v5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
v7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. v8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. v9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, v10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. v11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
 

Husk, at dit ansvar måles ikke med dine nuværende hjælpemidler og evner, men med de oprindelig tilståede kræfter og muligheder for udvikling. Det spørgsmål, enhver bør stille sig selv, er ikke, hvorvidt han nu er uerfaren og uskikket til at arbejde i Guds sag, men hvordan og hvorfor han befinder sig i denne tilstand, og hvorledes denne kan afhjælpes. Gud vil ikke på en overnaturlig måde udruste os med de kvalifikationer, vi mangler; men når vi gør brug af de talenter, vi har, vil han virke sammen med os for at styrke enhver evne; vore slumrende kræfter vil vågne, og de åndsgaver, der længe har været lammede, vil få nyt liv. 

Så længe vi er i verden, må vi have med verdslige ting at gøre. Timelige transaktioner og jordiske sysler vil altid være nødvendige: men dette bør aldrig blive det alt opslugende. Apostelen har givet en sikker rettesnor: "Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren." Livets beskedne, almindelige pligter bør alle udføres med troskab, "af hjertet som for Herren," siger apostelen. Kol 3,23. Hvori vort arbejde end består, det være sig husgerning eller markarbejde eller åndelig beskæftigelse, kan vi gøre det til Guds ære, så længe vi gør Kristus til den første og den sidste og den bedste i alle ting. Men foruden disse timelige sysler har enhver Kristi efterfølger fået en særskilt gerning til hans riges opbyggelse en gerning, der kræver personlig bestræbelse for menneskers frelse. Det er ikke en gerning, der blot skal udføres en gang om ugen, på mødestedet for gudstjeneste, men til enhver tid og alle vegne. 

Organisation og disciplin er af væsentlig betydning; men der er i denne tid meget stor fare for en afvigelse fra det enfoldige i Kristi evangelium. Hvad vi behøver, er mindre tillid til ydre former og ceremonier og langt mere af kraften i sand gudsfrygt. Lad alle, som er villige, arbejde i hvilken som helst stilling, når blot deres liv og karakter er eksemplariske. Selv om de måske ikke retter sig nøjagtigt efter dine metoder, bør der ikke siges et eneste ord for at fordømme dem eller gøre dem modløse. Da farisæerne ønskede, at Jesus skulle bringe børnene, der sang hans pris, til tavshed, sagde Frelseren. "Hvis disse tier, skal stenene råbe." Luk 19,40. Profetien må opfyldes. Således er det i disse dage; værket må udføres. Der er mange slags arbejde; lad enhver udføre en del og gøre sit bedste. Den, der har en talent, skal ikke begrave denne i jorden. Gud har givet enhver sin gerning, svarende til den pågældendes evner. De, som er betroet større tillidshverv og evner, bør ikke søge at hindre dem, der har mindre dygtighed eller erfaring. Mænd med en talent kan måske nå en klasse mennesker, som de, der har to eller fem talenter, ikke kan få adgang til. Både store og små er udvalgte kar til at bære livets vand til tørstige sjæle. Lad ikke dem, der prædiker ordet, lægge deres hænder på den ringeste arbejder og sige: "Enten må du arbejde efter denne linie eller også slet ikke arbejde." Hold fingrene derfra, brødre! Lad enhver virke i sin egen sfære, med sin egen rustning på, og gøre, hvad han kan på sin beskedne måde. Styrk hans hænder i arbejdet. Dette er ikke tiden til farisæisk kontrol. Lad Gud virke gennem hvem han vil. Budskabet må gå sin gang. 

 



Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.dk