| Joh 4,7 En
samaritansk kvinde
kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at
drikke.«
v8 Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe
mad. v9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du,
en
jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at
drikke?«
— jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.
v10
Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem
det
er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have
bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«
Synes du ikke, det er herligt at se,
hvordan Gud udser
sig usandsynlige mennesker til at udføre hans guddommelige
planer?
Vi har set det med den blindfødte,
med Matthæus
og nu med denne kvinde fra Samaria.
Og når du bliver involveret i
personlig evangelisation,
vil du sandsynligvis også se sådan på dig selv. Nogle
gange ser jeg på, hvordan Gud rører ved mennesker gennem
mig,
og siger til mig selv: '"Hvem skulle have troet det!" Det synes at
behage
Gud at bruge almindelige hverdagskristne på overraskende og
spændende
måder.
Tre ting talte imod den samaritanske
kvinde: hun var samaritaner,
hun var kvinde, og hun levede umoralsk. På den tid ville et
hvilket
som helst af disse forhold være nok til at diskvalificere hende;
samfundet kunne ikke tage en sådan person alvorligt. Men tror du,
det standsede Jesus?
I Joh 4 kan du læse, at han
brød med konventionerne
og ignorerede den tids politiske korrekthed ved at indlede en samtale
med
hende.
Det tog ikke kvinden lang tid at indse,
at den mand, hun
talte med, ikke var nogen almindelig jødisk lærer. Hans
profetiske
indsigt og myndige svar overbeviste hende om, at han var Messias.
|
Hvad gjorde hun så?
Hun gik straks ind i byen og fik en masse
mennesker med
ud til brønden, for at de selv kunne høre Jesus. Denne
invitation
resulterede i, at han blev i deres by i yderligere to dage. Mange af
kvindens
venner erklærede (v. 42): "Nu tror vi ikke længere på
grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved,
at
han i sandhed er verdens frelser."
Mange mennesker ville komme langt i
deres søgen,
hvis nogen ville gøre sig den ulejlighed at invitere dem til en
søger-venlig gudstjeneste eller et evangeliserende arrangement.
Mange ikke-kristne er åbne for en
sådan tilgang.
En meningsmåling foretaget af George Barna for nylig viste, at
omkring
femogtyve procent af alle voksne i USA ville gå med i kirke, hvis
blot en ven ville invitere dem. Tænk over det: en ud af hver fire
af dine venner ville være villig til at komme med dig! Det
vigtige
spørgsmål for dig bliver så, hvad det ville
være
en god ide at invitere dem med til: gudstjeneste, kirkekoncert,
fælles
spisning eller et andet arrangement. Overvej deres perspektiv på
livet og interesser for at træffe det rette valg.
Selv om invitationer er en god
måde for os alle
til at række andre mennesker evangeliet, ligger det især
for
nogle, som fx kvinden ved brønden, at få mennesker til at
komme med. Måske er du en af dem. Har du erfaret, at kredsen af
mennesker,
som involveres i dine aktiviteter, konstant udvides?
Det er svært at komme i tanke om
berømte
mennesker med denne evangelisationsstil. Mange af disse kristne holder
sig væk fra rampelyset. Men når du møder en af dem,
vil du sandsynligvis vide det. De elsker at tage sig af strejfere. Det
er de upåagtede kristne, der har en evne til at tage sig af
mennesker,
der har brug for at høre evangeliet.
|