| Apg 9,36
I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha det betyder
Hind.
Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser.
I Apg 9,36 fortælles der om
Tabitha, som "gjorde
mange gode gerninger og gav mange almisser". Hun var kendt for sine
kærlighedsgerninger,
som hun gjorde i Jesu navn. Især lavede hun mange kjortler og
kapper
til enker og andre trængende mennesker i byen.
Hun var et menneske, der på en
stilfærdig
måde evangeliserede gennem sin tjeneste for andre. Det ville have
været vanskeligt for mennesker at se hendes gerninger uden
samtidig
at få et glimt af den Kristi kærlighed, der inspirerede
hende.
Ja, hendes arbejde var så vigtigt, at da hun døde en
tidlig
død, sendte Gud Peter for at oprejse hende fra de døde og
bringe hende tilbage i tjenesten.
Mennesker med denne tilgang finder det
ret let at tjene
andre. For det er sådan, Gud skabte dem. De har et naturligt blik
for behov, som andre ikke ser, og det er en glæde for dem at
hjælpe
med disse, selvom de ikke får en masse ros for det. Disse
mennesker,
som ofte er stille typer, har en glæde ved at udtrykke
medfølelse
gennem konkrete handlinger.
Selv om denne stil sædvanligvis
får mindre
opmærksomhed end de andre arbejdsmåder, og selvom det ofte
tager meget længere tid at frembringe åndelige frugter, er
den en af de vigtigste af alle de evangeliserende tilgange. Grunden er,
at disse tjenende evangelister rører ved mennesker, som andre
ikke
kan nå.
|
En kvinde
i vor menighed ved
navn Grete havde en bror, som hun forsøgte at vidne for. Men han
var optaget af New age-tanker og var aldeles ikke interesseret i
kristendommen.
Hun gjorde det, der lå mest naturligt for hende og hendes stil -
hun konfronterede ham med, hvad Kristus sagde om sig selv. Da dette
ikke
syntes at gøre noget indtryk på ham, undersøgte hun
tingene nærmere og søgte derefter med fornuftsargumenter
at
overbevise ham om kristendommens sandhed. Hun prøvede alt, hvad
hun kunne komme i tanke om, men kom ikke igennem til ham. Til sidst
syntes
alt håb ude, da han sammen med kone og børn flyttede til
en
anden stat for at tilslutte sig en nyreligiøs sekt.
Men Gud havde endnu et kort i
ærmet. Da Gretes bror
flyttede ind i sit nye hjem, mødte han snart de mennesker, der
boede
ved siden af. Det viste sig at være nogle fantastiske naboer. De
var meget hjælpsomme, gaven hånd med ved indflytningen,
hjalp
med reparationer, når der var brug for det, kom med mad,
når
de var syge. Ganske almindelige tjenester gjort af kærlighed til
Kristus.
Disse mennesker nedbrød muren
mellem Gretes bror
og Gud, sten for sten. Og inden et år var gået, havde han
givet
sit liv til Kristus, var flyttet tilbage og havde fejret sin
første
nadver sammen med Grete ved en af vore gudstjenester.
Kan du se, hvorfor denne stil bør
fremhæves?
Disse naboer vil sandsynligvis aldrig blive berømte, men Gud
brugte
deres indsats til at nå dem, som vi andre ikke anede, hvordan vi
skulle nå.
|