Apg 2,14  Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: v15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. v16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:
v17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud:
Jeg vil udgyde af min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres unge skal se syner,
jeres gamle skal have drømme.
v18 Selv over mine trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage,
og de skal profetere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Peter var en både impulsiv og kontant person. Alt hvad han gjorde, gjorde han uden tøven og med fuld styrke. Da Jesus spurgte disciplene (Matt 16,15), hvem de, mente han var, var der ikke nogen vaklen hos Peter; han erklærede ligeud, at Jesus var Messias. Og nogle få vers senere satte han spørgsmålstegn ved Jesu erklærede mission. Kan du forestille dig selv prøve at korrigere Guds søn? Det kan du måske, hvis du selv har en konfrontatorisk stil.

Da Peter var i fiskerbåden og ville være sammen med Jesus, tøvede han ikke med at gøre, hvad der skulle til for at komme tæt på ham, selv om det betød at prøve at gå på vandet. Og da deres fjender kom for at tage Jesus med sig, var Peter rede til at hugge hovedet af dem.

Så snart Peter var blevet overbevist om, at noget var rigtigt, var det næsten umuligt at standse ham. Han var direkte, han var frimodig, og han gik lige på og hårdt.

Det kan derfor ikke undre, at Gud valgte netop ham som talsmand pinsedag (se Apg 2). Han var den perfekte mand til det. Gud havde brug for en, der ikke var bange for at stå frem lige der i Jerusalem, byen hvor Jesus nogle få uger forinden var blevet korsfæstet. I vendinger, der ikke var til at tage fejl af, fortalte han de mange tusind mennesker, at de havde korsfæstet Messias, og at de skulle bede ham om nåde og tilgivelse.

Peters personlighed var som skræddersyet til dette. Iført Helligåndens kraft stod han helt naturligt og konfronterede de forsamlede med kendsgerningerne. Og Gud brugte ham mirakuløst: tre tusind mennesker kom til tro på Kristus og blev døbt samme dag.

Så spændende denne historiske begivenhed end er, er det imidlertid vigtigt, at vi vender vor opmærksomhed mod vor egen tid. Er du klar over, at der er mennesker i din omverden, som ikke vil komme til Kristus, før en som Peter tager bladet fra munden?

Jeg har en ven, der i årevis var useriøs og foregav at være kristen. Han havde hørt megen god forkyndelse, han kendte evangeliet ud og ind og kunne citere mange skriftsteder udenad. Det eneste, han trængte til, var en konfrontationsevangelist, som lige op i hans åbne ansigt ville fortælle ham, at det var på tide, at han begyndte at leve den sandhed ud, som han godt kendte. En dag sendte Gud sådan en til ham. Denne mand så min ven ind i øjnene og fortalte ham, at han var en hykler.

Det gjorde ham vred, men det fik ham også til at tænke. Og inden en uge var gået, havde han overgivet sit liv til Kristus, en begivenhed som de sidste tyve år har givet ham et forvandlet liv.

Nogle mennesker venter blot på en smittende kristen, der ikke som katten går omkring den varme grød, men som klart vil fortælle sandheden om Kristus og udfordre dem til at bøje sig for den. Er den kristne dig? 
Giver Peters metode genlyd i dig, eller vil du hellere, vi skal gå videre til de andre muligheder?

Faktisk er det den stil, der falder mig mest naturlig. Jeg har ikke svært ved at se mennesker direkte i øjnene og spørge dem, hvor de står. Jeg kan godt lide at konfrontere mennesker og formane dem til at tage imod Guds nåde.
 



 

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.dk