HAR  MENNESKET  EN  UDØDELIG  SJÆL?

Da jeg var på biltur i de sydvestlige stater i USA, fortalte en prædikant i bilradioen, at han netop havde skrevet en bog om den »udødelige sjæl.« »Den er fyldt med udvalgte skriftsteder om dette emne,« sagde han.
Findes der nok skriftsteder om den udødelige sjæl til at fylde en bog? Spurgte jeg mig selv.

Blandt kristne mennesker taler man hyppigt om en »udødelig sjæl.« Når jeg slår op i min bibel, kan jeg imidlertid kun finde et sted, hvor ordet udødelig er benyttet. Det er i Paulus' første brev til Timoteus, men her henvises der ikke til menneskets sjæl, ånd eller legeme. Ja, der henvises overhovedet ikke til mennesket. Der står: »Men evighedernes konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud.« 1 Tim. 1,17. (I den danske bibel står der »uforkrænkelige,« i visse andre bibeloversættelser står der »udødelige.«) Der henvises her til Gud, som er den eneste, der har udødelighed. (Se 1 Tim. 6,16.)

Mennesket er et dødeligt væsen. Medmindre vi lever, til Jesus kommer igen, vil vi alle sammen dø. Vi er dødelige. Vi er underkastet døden. Ordene sjæl og ånd benyttes omkring 900 gange i Bibelen. Men de forekommer aldrig i forbindelse med ordet udødelig. Bibelens forfattere har ikke udnyttet 900 anledninger til at slå fast, at sjælen er udødelig- hvis den er det.
Men lad os takke Gud for, at vi kan komme i besiddelse af udødelighed. Det er en Guds gave, som skænkes ved evangeliet. 2 Tim. 1,10. Den skænkes ikke ved døden, men ved den første opstandelse. »Vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder. ... Dette dødelige (må) iføre sig udødelighed.« 1 Kor. 15,52-53.

Vi kan opnå udødelighed, men vi er ikke udødelige fra fødslen, vi er heller ikke udødelige af naturen. Udødelighed er en dyrebar gave, som Gud skænker os ved Kristi genkomst.