»<KVF 222/2> Engle har besøgt vor Jord med frelsens budskab, og dens bjerge og dale har genlydt af deres glade sang. Guds Søn har selv vandret hernede. Og i cirka seks tusinde år har Jorden med sin naturskønhed og rige gaver til livets ophold vidnet om Skaberens kærlig hed.

»<KVF 222/3> Denne Jord skal være menneskets evige hjem, når den bliver løst fra syndens forbandelse. Bibelen siger om Jorden, at Gud "ej skabte den øde, men dannede den til at bebos". Es 45,18. Og "alt, hvad Gud virker, bliver evindelig". Præd 3,14.

»<KVF 223/1> Derfor sagde Frelseren i bjergprædikenen: "Salige er de sagtmodige, thi de skal arve Jorden". Matt 5,5. Derfor skrev salmisten mange år tidligere: "De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred". Sl 37,11.

»<KVF 223/2> Dette svarer til følgende skriftord: "Den retfærdige får betaling på Jorden"; de retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid". Ordsp 11,31. (ældre overs.). Sl 37,29. På den yderste dag skal ilden fortære "de nuværende himle og jorden" men der skal fremstå "nye himle og en ny jord". 2Pet 3,7 og 13. Himlene og jorden vil blive skabt på ny. "Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham". 1Kor 2,9.

»<KVF 224/1> Intet menneskeligt sprog formår til fulde at skildre de retfærdiges belønning. Den vil kun blive kendt af dem, der får den at se. Vi kan ikke fatte herligheden af Guds paradis. Og dog har vi allerede nu fået et glimt af dette land "thi os har Gud åbenbaret det ved Ånd". 1Kor 2,10. Dyrebare er de skildringer, Bibelen giver af dette land. Der leder den himmelske hyrde sin hjord til livets vands kilder. Livets træ giver hver måned sin frugt, og bladene fra træet er til tjeneste for folkene.

»<KVF 224/2> Der er evigt rindende vande, klare som krystal, og på bredderne vajende træer, som kaster deres skygge over de stier, som er beredt for Herrens genløste. Skønne høje hæver sig over de vidtstrakte sletter, og Guds bjerge løfter deres stolte tinder. På disse fredelige sletter og ved disse levende vande skal Guds folk, som så længe har været omvankende pilgrimme, finde et hjem.

»<KVF 224/3> "Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri palmelunde". "Der høres ej mere i dit land om uret, om vold og ufærd inden dine grænser; du kalder frelse dine mure og lovsang dine porte". Es 32,18; 60,18.

»<KVF 225/1> "Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; ... mine udvalgte (skal) bruge, hvad de virke med hånd". Es 65,21-22. "Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre". "I stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i stedet for tidsler myrter". Es 35,1; 55,13.

»<KVF 225/2> "Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, ... dem driver en lille dreng". "Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland" siger Herren. Es 11,6 og 9. Der skal ingen tårer rinde mere, ingen ligfærd, ingen sorg findes mere. "Der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig; ... thi det, som var før, er nu forsvundet". "Ingen indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin synd forladt". Åb 21,4; Es 33,24.

»<KVF 226/1> Der er det ny Jerusalem, hovedstaden på den herlige nye jord, "en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud". Dens lys er "som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis". "Og folkeslagene skal vandre i dens lys og Jordens konger bringe deres herligheder til den" Es 62,3; Åb 21,11. og 24.

»<KVF 226/2> Herren siger: "Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk". "Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem". Es 65,19; Åb 21,3. På den nye jord skal der kun herske retfærdighed. "Intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn". Åb 21,27. Guds hellige lov vil blive holdt i ære af alle under solen. De, der har vist troskab mod Gud ved at holde hans bud, skal bo hos ham.

»<KVF 227/1> "I deres mund blev der ikke fundet løgn". "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel". Åb 14,5; 7,14-15.