»<KVF 222/1> Den dag, Kristus kommer igen,
bliver kun en ødelæggelsens dag for det onde. Den bliver en
genløsningens dag ikke alene for Guds folk, men også for Jorden.
Gud skabte Jorden til at være menneskets hjem. Her boede Adam i den
dejlige have, som Skaberen selv havde prydet. Skønt synden har fordærvet
Guds værk, har Skaberen ikke prisgivet menneskeslægten eller
opgivet sin plan med Jorden.
»<KVF 222/2> Engle har besøgt vor Jord med frelsens
budskab, og dens bjerge og dale har genlydt af deres glade sang. Guds Søn
har selv vandret hernede. Og i cirka seks tusinde år har Jorden med
sin naturskønhed og rige gaver til livets ophold vidnet om Skaberens
kærlig hed.
»<KVF 222/3> Denne Jord skal være menneskets evige hjem,
når den bliver løst fra syndens forbandelse. Bibelen siger
om Jorden, at Gud "ej skabte den øde, men dannede den til at bebos".
Es 45,18. Og "alt, hvad Gud virker, bliver evindelig". Præd 3,14.
»<KVF 223/1> Derfor sagde Frelseren i bjergprædikenen:
"Salige er de sagtmodige, thi de skal arve Jorden". Matt 5,5. Derfor skrev
salmisten mange år tidligere: "De sagtmodige skal arve landet, de
fryder sig ved megen fred". Sl 37,11.
»<KVF 223/2> Dette svarer til følgende skriftord: "Den
retfærdige får betaling på Jorden"; de retfærdige
arver landet og skal bo der til evig tid". Ordsp 11,31. (ældre overs.).
Sl 37,29. På den yderste dag skal ilden fortære "de nuværende
himle og jorden" men der skal fremstå "nye himle og en ny jord".
2Pet 3,7 og 13. Himlene og jorden vil blive skabt på ny. "Hvad intet
øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er
opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker
ham". 1Kor 2,9.
»<KVF 224/1> Intet menneskeligt sprog formår til fulde
at skildre de retfærdiges belønning. Den vil kun blive kendt
af dem, der får den at se. Vi kan ikke fatte herligheden af Guds
paradis. Og dog har vi allerede nu fået et glimt af dette land "thi
os har Gud åbenbaret det ved Ånd". 1Kor 2,10. Dyrebare er de
skildringer, Bibelen giver af dette land. Der leder den himmelske hyrde
sin hjord til livets vands kilder. Livets træ giver hver måned
sin frugt, og bladene fra træet er til tjeneste for folkene.
»<KVF 224/2> Der er evigt rindende vande, klare som krystal,
og på bredderne vajende træer, som kaster deres skygge over
de stier, som er beredt for Herrens genløste. Skønne høje
hæver sig over de vidtstrakte sletter, og Guds bjerge løfter
deres stolte tinder. På disse fredelige sletter og ved disse levende
vande skal Guds folk, som så længe har været omvankende
pilgrimme, finde et hjem.
»<KVF 224/3> "Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger,
sorgfri palmelunde". "Der høres ej mere i dit land om uret, om vold
og ufærd inden dine grænser; du kalder frelse dine mure og
lovsang dine porte". Es 32,18; 60,18.
»<KVF 225/1> "Da bygger de huse og bor der selv, planter vin
og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej,
for at andre kan spise; ... mine udvalgte (skal) bruge, hvad de virke med
hånd". Es 65,21-22. "Ørken og hede skal fryde sig, ødemark
juble og blomstre". "I stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i
stedet for tidsler myrter". Es 35,1; 55,13.
»<KVF 225/2> "Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile
hos kiddet, ... dem driver en lille dreng". "Der gøres ej ondt og
voldes ej men i hele mit hellige bjergland" siger Herren. Es 11,6 og 9.
Der skal ingen tårer rinde mere, ingen ligfærd, ingen sorg
findes mere. "Der skal ingen død være mere, ej heller sorg,
ej heller skrig; ... thi det, som var før, er nu forsvundet". "Ingen
indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin synd forladt". Åb
21,4; Es 33,24.
»<KVF 226/1> Der er det ny Jerusalem, hovedstaden på
den herlige nye jord, "en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt
hovedbind i hånden på din Gud". Dens lys er "som den dyreste
ædelsten, som krystalklar jaspis". "Og folkeslagene skal vandre i
dens lys og Jordens konger bringe deres herligheder til den" Es 62,3; Åb
21,11. og 24.
»<KVF 226/2> Herren siger: "Jeg skal juble over Jerusalem og
frydes ved mit folk". "Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal
bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være
hos dem". Es 65,19; Åb 21,3. På den nye jord skal der kun herske
retfærdighed. "Intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller
nogen, som øver vederstyggelighed og løgn". Åb 21,27.
Guds hellige lov vil blive holdt i ære af alle under solen. De, der
har vist troskab mod Gud ved at holde hans bud, skal bo hos ham.
»<KVF 227/1> "I deres mund blev der ikke fundet løgn".
"Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet
deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står
de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel". Åb
14,5; 7,14-15.
|