»<KVF 190/1> I Lukasevangeliets beretning
om Frelserens jordefærd fortælles om de kvinder, som var til
stede ved Jesu korsfæstelse, at de vendte "tilbage og tilberedte
vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig stille efter
lovens bud". Luk 23,56.
»<KVF 190/2> Frelseren blev begravet om fredagen, den sjette
dag i ugen. Kvinderne tilberedte urter og salver til at balsamere deres
Herre med og lagde dem derpå til side, indtil sabbatten var omme.
De ville ikke engang balsamere Jesu legeme på sabbatsdagen.
»<KVF 190/3> "Da sabbatten var omme, ... og ganske tidlig på
den første dag i ugen" kom "de til graven, da solen var stået
op". Mark 16,1-2. Som de nærmede sig haven, blev de forundrede over
at se himmelen oplyst af et herligt lys og at mærke jorden ryste
under deres fødder. De skyndte sig til graven og blev endnu mere
forbavsede over at finde, at stenen allerede var væltet fra, og at
den romerske vagt ikke var der.
»<KVF 191/1> Maria Magdalene var den første, som kom
til graven. Da hun så, at stenen var fjernet, løb hun af sted
for at fortælle disciplene det. Da de andre kvinder kom, så
de et lys skinne omkring graven, og idet de så derind, fandt de graven
tom.
»<KVF 191/2> Medens de dvælede ved stedet, så de
pludselig en ung mand i strålende klædebon sidde ved graven.
Det var den engel, som havde væltet stenen bort. Forfærdede
vendte de sig om for at flygte, men engelen sagde: "Frygt ikke! Thi jeg
ved, at det er Jesus, den korsfæstede, I søger efter. Han
er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kom og se stedet,
hvor han lå! Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er
opstanden fra de døde; og se, han går forud for jer til Galilæa;
der skal I se ham". Matt 28,5-7.
»<KVF 192/1> Idet kvinderne igen så ind i graven, fik
de øje på en anden skinnende engel, som spurgte dem: "Hvorfor
leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, men han
er opstanden; kom i hu, hvorledes han talte til jer, da han endnu var i
Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige
menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den
tredje dag". Luk 24,5-7.
»<KVF 192/2> Englene fortalte om Jesu død og opstandelse.
De mindede kvinderne om de ord, Jesus selv havde udtalt, idet han forudsagde
sin korsfæstelse og opstandelse. Disse ord af Jesus stod nu tydeligt
for dem, og med nyt håb og nyt mod skyndte de sig bort for at fortælle
de gode nyheder.
»<KVF 192/3> Maria havde ikke været til stede under alt
dette, men vendte nu tilbage med Peter og Johannes. Da disse igen gik hjem
til Jerusalem, blev Maria ved graven, Hun kunne ikke tænke sig at
forlade stedet, før hun vidste, hvad der var blevet af hendes Herres
legeme. Som hun nu stod og græd, hørte hun en stemme sige:
»<KVF 193/1> "Kvinde! Hvorfor græder du? Hvem leder du
efter?" Hendes øjne var så tåreblændede, at hun
ikke lagde mærke til, hvem det var, der talte til hende. Hun mente,
det var havemanden, og sagde bønligt: "Herre, hvis det er dig, som
har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så
vil jeg hente ham".
»<KVF 193/2> Hun tænkte, at hvis denne rige mands grav
blev betragtet som et alt for ærefuldt gravsted for hendes Herre,
så ville hun selv skaffe et sted til ham. Men nu lød Jesu
egen stemme for hendes øren. Han sagde: "Maria!" Hurtigt tørrede
hun tårerne bort og så nu Frelseren. I sin glæde glemte
hun, at han havde været korsfæstet, og strakte sine hænder
ud imod ham, idet hun sagde: "Rabbi!" (Mester). Men Jesus sagde til hende:
"Rør ikke ved mig; jeg er jo endnu ikke faret op til min Fader.
Men gå til mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til min
Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud". Joh 20,15-17.
»<KVF 194/1> Jesus nægtede at tage imod sit folks hyldest,
indtil han vidste, om hans offer var antaget af Faderen. Han op for til
Himmelen og fik af Gud selv høre forsikringen om, at hans forsoning
for menneskenes synder havde været fyldestgørende, og at alle
i kraft af hans blod kunne opnå evigt liv.
»<KVF 194/2> Al magt i Himmelen og på Jorden blev givet
livets fyrste og han vendte tilbage til sine efterfølgere i en syndig
verden for at gøre dem delagtige i sin magt og herlighed.
|