Åb. 18,9.

De der har horet med kvinden!
Jak 4,16-5,3 Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder. Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage;

5Mos 29,23-26 og alle andre folk skal spørge: "Hvorfor har Herren gjort sådan med dette land? Hvorfor denne store, glødende vrede?" Og svaret er: "Det er, fordi de svigtede pagten med Herren, deres fædres Gud, den pagt han sluttede med dem, da han førte dem ud af Egypten. De gik hen og dyrkede andre guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt, og som Herren ikke havde tildelt dem. Da flammede Herrens vrede op mod det land, så han bragte hele den forbandelse over det, som er skrevet i denne bog.

"Faldne engle fra forbund med onde mennesker er på jorden. I denne antikristelige tidsalder vil den vise sig som den sande Kristus og da vil Guds lov blive gjort helt ugyldig i vor verdens nationer. Men den egentlige leder for hele dette oprør er Satan klædt som en lysets engel. Mennesker vil blive bedraget og vil ophøje ham til Guds sted og forgude ham. Men almagt vil lægge sig imellem og for de frafaldne kirker der forener sig i ophøjelsen af Satan, vil dommen gå foran, derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende."

Herren tillader os at komme i situationer som udvikler hvor karakter. Vi vokser i vor kristelige erfaring når vi giver Herren det som tilkommer ham, af tiende og gaver. Vi har alle mødt vanskeligheder i livet. Det lærer os at have tillid til Gud og søge ham mere inderligt i bøn. Vor tro vokser med vore erfaringer. Lidelsen lutrer og renser vor tro og vor karakter. Det er i de vanskelige dage Kristus bliver dyrebar for os. I vil få grund til at sige: "Jeg venter ham!" (Job 13,15). Farer, lidelser, sorg og død giver os anledning til at bekende vor tro på Kristus.