Apg 8,9-11 Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort. Alle, små som store, var optaget af ham og sagde: "Han er Guds kraft, den der kaldes Den Store." De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster.

Kristus havde nævnet, som et af tegnene på Jerusalems ødelæggelse, at "mange falske profeter skal fremstå og føre mange vild." Der opstod også falske profeter, som bedrog folket og førte mange af dem ud i ørkenen. Troldkarle og troldmænd, der hævdede at have mirakuløse evner, drog folket til sig ud i bjergenes ensomhed. Men profetien gjaldt også for de sidste tider. Dette tegn gives som et tegn på Herrens genkomst. Allerede nu gør falske Messiaser og falske profeter tegn og undere for at vildlede disciplene. Hører vi ikke også råbet: "Se, han er i ørkenen?" Er ikke tusinder gået ud i ørkenen i håb om at finde Kristus? Og fra tusinder af sammenkomster, hvor mennesker hævder at være kommet i forbindelse med afdødes ånder, lyder nu dette råb: "Se, han er i kamrene!" Dette er netop, hvad spiritismen hævder og forkynder. Men hvad siger Kristus? "Tro det ikke! Thi ligesom lynet, der kommer fra øst, lyser helt om i vest, sådan skal Menneskesønnens komme være."

Farao kaldte sine troldmænd til for at udrette deres trylleri. De viste også tegn og undere, for Satan kom til deres hjælp og arbejdede gennem dem. Alligevel viste Guds arbejde at være Satans kraft overlegen, for koglerne kunne ikke udføre alle de mirakler som Gud havde udrettet gennem Moses. Kun nogle få af dem kunne. Troldmændenes staver blev til slanger, men Arons stav opslugte dem. Efter koglerne havde forsøgt at fremkalde myg, og ikke kunne, var de tvunget af Guds kraft til erkendelse og sagde til Farao: "Det er Guds finger!" Satan arbejdede gennem koglerne på en måde så den tyranniske Faraos hjerte blev forhærdet overfor Guds kraft. Satan ville ryste Moses og Arons tro, i deres missions guddommelige oprindelse, og så ville hans redskaber koglerne få overhånd. Satan var uvillig at have Israels folk befriet fra det ægyptiske slaveri så de kunne tjene Gud. Koglerne svigtede i udføre myggenes mirakel, og kunne ikke længere efterligne Moses og Aron. Gud ville ikke lade Satan gå videre, og koglerne kunne ikke redde sig selv fra plagerne. "Og koglerne kunne ikke holde stand over for Moses på grund af betændelsen, thi betændelsen angreb koglerne såvel som alle andre ægyptere." 2Mos 9,11.