Åb. 14,8.

Babylon er faldet!
Der vil opstå katastrofer som er frygtelige og helt uventet. Disse ødelæggelser vil følge efter hverandre en efter en. Dersom Guds advarsler bliver givet akt på, og dersom de kristne vil angre og igen være trofaste, vil andre byer blive sparet for en tid. Men dersom mennesker som er blevet bedraget, forsætter på den samme vej som de har vandret på til nu, uden at bryde sig om Guds lov, og forkynder en falsk lære til andre mennesker, da tillader Gud at det kommer katastrofer over dem for at vække dem op.

Herren vil ikke pludselig tage livet af alle synder eller udrydde hele nationer, men han vil straffe byer og steder der mennesker har gjort sig til Satans redskaber. Nationernes byer vil blive behandlet strengt, men alligevel vil de ikke få Guds harme fuldt ud at kende. Nogen vil nemlig snige sig løs fra fjendens bedrag, angre hvad de har gjort og omvende sig, mens den store masse vil samle Guds vrede op helt til vredens dag kommer.

Falske teorier, gentaget igen og igen, viser sig som falske indbydelser i dag, ligesom frugten af det forbudte træ i Edens have. Frugten var meget indbydende og tilsyneladende ønskværdig til føde.  Gennem falske læresætninger er mange sjæle allerede gået fortabt.

En hver form for falsk lære vil blive antaget af de der sætter Guds lov ud af kraft. Der er en krise lige foran os, speciel for de der kun planlægger for en kort tid af gangen. Regeringen vil indtage en stilling der er over jordens skaber. Love om helligholdelsen af en falsk sabbat vil komme frem i forreste række. Regeringen og befolkningen vil kun se på de ting der vedrører en kortsigtet politik. Den falske sabbat, den første dag i ugen, vil blive accepteret af alle og syndens menneske vil blive genskab. En lov, der påbyder helligholdelse af søndagen som hviledag, vil medføre et nationalt frafald fra de republikanske principper, som var grundlagt for vor regering. Pavekirkens religion vil blive antaget af lovgiverne, og Guds lov vil blive erklæret for ugyldig.

Det andet af de tre budskaber i Åb 14 er en direkte fortsættelse af det første. Sandheden virker altid dømmende; den adskiller. De, som nægter at tage imod den første engels budskab, vil opleve moralsk forfald. De er måske ikke selv klar over deres virkelige tilstand, men det er Gud.

Da oldtidens Babylon forkastede Gud, kundgjorde han for dets hersker: "Du er vejet på vægten og fundet for let." (Dan 5,27.) I samme stund trængte mederne og perserne ind i hovedstaden og gjorde ende på verdensriget.

På Johannes tid lå byen Babylon i ruiner. Men på grund af den specielle rolle, Babylon havde spillet i forbindelse med Guds folk undertrykkelse i det gamle Testamentes tid, blev Babylon brugt som et symbol, for at vise Johannes, hvordan Satan i den sidste tid vil forsøge at ødelægge Guds folk ved hjælp af en frafalden kirke.

På samme måde som oldtidens Babylon forkastede Gud, oplever man i dag en stor del af kristenheden forkaste ham. De, som nægter at tage imod den tredje engels budskab, vil opleve et stadigt dybere moralsk forfald. Ifølge den anden engels forkyndelse, vil Babylons fald være fuldstændigt, når de kristne kirker forener sig helt med verden.

Da vil Guds folk forkynde den anden engels budskab med stor kraft. (Åb 18,1-3.) De, som undlader at tage stilling til disse alvorlige spørgsmål, vil ikke blive klar over Babylons fald, men vil anse foreningen mellem stat og kirke som en stor fordel. Men de, som i tro har forankret sig i det allerhelligste i den himmelske helligdom, vil se syndens virkelige natur i lyset fra korset, og med kraft og overbevisning, vil de tale mod fordærvelsen i Babylon.

De vil især afsløre Babylons falske læresætninger, vinen, som den får menneskeheden til at drikke. Blandt de mange ting, denne vin indeholder, er læren om søndagshelligholdelse og sjælens udødelighed. Det første dogme danner et bindeled mellem katolicisme og falden protestantisme, og det andet forener disse to magter med spiritismen.

Ideen om sjælens udødelighed er fuldstændig i strid med Bibelens lære om, at Gud alene har udødelighed, og at mennesket hun kan opnå evigt liv ved at tage imod Kristus. (2Tim 1,10.) Satan bedrog Eva, da han sagde til hende: "I skal ingenlunde dø".  (1Mos 3,1-4; Præd 9,5; Rom 6,23; Mal 4,1.) I den sidste, store magtkamp vil mange, som har forsømt at sætte sig ind i Guds ord, blive ofre for det samme bedrag.

B

Satans snedige bedrag!
Satan har gennem mange, mange år, gennem mange forskellige organisationer og personer, arbejdet på at skabe mistillid til Bibelen.
# Nogle har gennem Satans trofaste medarbejdere i de forskellige kristne menigheder, fået de øvrige medlemmer overbevist om at Gud ikke mener de han siger, at Gud er så kærlig at han vil frelse alle I deres synder.
# Andre siger at Gud er så kærlig, at han ikke tager det så nøje med om vi følger de love og anvisninger han har givet i sit ord.
# Andre har Satan, gennem sine trofaste medarbejdere i de forskellige kristne trossamfund fået til at tro på, at de ting der er omtalt i Åbenbaringens bog er uvirkelige fabler og fantasifulde symboler der ikke har noget med virkeligheden at gøre.
# Atter andre har den opfattelse at de ting der er omtalt i Åbenbaringens bog er historiske begivenheder der ER SKET for mange år siden.
# Endnu andre har Satan givet den opfattelse at Åbenbaringens bog er en uforståelig bog og at alt det der står i den er noget uforståelig og uvirkelig noget, som det er tidsspilde at bruge tid på at læse og studere.
Millioner af kristne tror på dette, selv om det er i direkte modstrid med nogle af de første ord Jesus sagde til Johannes da han, Jesus, gav Johannes synet om de ting der skal ske i de sidste dage.

"De fristelser, som kommer fra bekendende Guds tjenere og fra vore venner, er de mest farlige. Når personer, som er forenet med verden, og dog gør krav på stor fromhed og kærlighed, giver Guds trofaste arbejdere det råd, at være mindre målrettede og mere konservative, så må vort svar være at henvise til Guds Ord. Når disse anbefaler forening med dem, som har været vore bestemte modstandere, da skulle vi frygte dem og afvise dem ligeså bestemt som Nehemias gjorde. De som leder bort fra vore gamle vejmærker for at danne en sammenslutning med de ugudelige, kan ikke være sendt fra himlen. Uanset hvad deres tidligere indstilling har været, vil deres nuværende stillingstagen føre til at gøre Guds folks tro usikker."

Det er blevet populært i denne verden, at man bekender sig til en eller anden religion. Regenter, politikere, jurister, læger og forretningsfolk slutter sig til kirken for at opnå deres medmenneskers respekt og tillid og for at fremme deres egne verdslige interesser. De forsøger at skjule alle deres urigtige forehavender under kristendommens dække. De forskellige trossamfund, der er blevet understøttet af disse døbte verdensbørns rigdom og indflydelse, gør et endnu større krav på popularitet og beskyttelse. Pragtfulde kirker, som udsmykkes på den mest ødsle måde, opføres på de fineste gader. Menigheden klæder sig i dyre dragter, som nøje følger modens forskrifter. Den præst, der er i stand til at underholde og tiltrække folk, får en høj løn. Hans prædikener må ikke indeholde fordømmelse af populære synder; de skal være milde og venlige, så de kan behage fornemme folks ører. Fornemme syndere optages som menighedsmedlemmer, og synden skjules under en kappe af påtaget kristendom.

Gud ser på de frafaldne og erklære at de er døtre af en skøge, og at de for at sikre sig ære og støtte fra jordens store mænd har brudt det hellige løfte, og fællesskabet med kongernes konge. Den store synd, som Babylon beskyldes for, består i, at hun har givet "alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin." Det berusende bæger, som hun rækker verden, symboliserer de falske læresætninger hun har antaget som et resultat af sin uretmæssige forbindelse med jordens store. Venskab med verden fordærver hendes tro, og på den anden side udøver hun selv en fordærvelig indflydelse på verden ved at forfægte læresætninger, som er i modstrid med den hellige skrifts mest utvetydige udtalelser.

En af de værste falske doktriner er læren om et kommende tusindårsrige her på jorden, hvor der vil være fred og fremgang, hvor jordens befolkning vil blive omvendt og rede for Jesu komme. Specielt når der har været talt om den evige fortabelse, har denne lære beroliget tusindvis af sjæle. Læren om sjælens udødelighed har åbnet vejen for Satans arbejde gennem spiritismen, og sammen med den katolske lære om bøn for de afdøde og ophøjelsen til helgener, har den ledt mange protestanter til at forkaste troen på opstandelsen og dommen, i stedet givet anledning til den frygtelige lære om evig pine og andre farlige forblindelser.

Tillad ikke falske lærere at forvirre dine tanker og rokke ved din tro, ved at bebrejde dem som Gud har sendt medet advarselsbudskab og undervisning. Husk på at det ikke er almindelige mennesker du møder, men "magter og myndigheder og ondskabens åndehær i himmelrummet." Tiden er kommet hvor Satan virker med al uretfærdighedens forførelse.

Mange kæmper i virkeligheden hans kamp medens de bekender sig til at tjene under Kristi banner. Disse bedragere i lejren bliver måske ikke mistænkt, men de virker for at skabe vantro og mistillid og strid. Disse er de farligste fjender. Mens de indsmigrer sig for at opnå vor gunst og vinde vor tillid og sympati, er de ivrigt optaget med at så tvivl og skabe mistanke. De virker på samme måde som Satan gjorde i himmelen da han forførte englene ved sin listige fremstilling og udgav mørke for lys, sådan at han fik Guds langmodighed og nåde til at se ud som hårdhed og strenghed. På samme måde som han virkede i begyndelsen, vil han også virke ved afslutningen, blot at han vil skjule sig mere fuldkomment.

Med alle tænkelige midler forsøger fjenden at få os til ikke at være på vagt. Han forsøger måske først at bedrage os med glatte ord og udspekuleret smiger. Hvis det slår fejl, bruger han vold. Han har mange gange en udspekuleret snare for uforsigtige fødder, og de som først bliver viklet ind i den, finder at det er næsten umuligt at frigøre sig. Mens han roser, smigrer og ophøjer nogle, skyder han sine brændende pile efter andre. Vi må være på vagt hvert øjeblik. Vi står foran dage med specielle prøvelser, vanskeligheder og farer.

Det er ikke nok at vi har sandhedens teori, dens principper må væves ind i sjælen og komme til syne i vort liv, hvis ikke vil vi komme til at blive et bytte for de sidste dages forførelser.

Vi kan være forvissede om at forholdene ikke bliver bedre. Ugudelige mennesker og falske lærere vil gå fra det der er galt til det der er værre, de farer vild. Vi kan forvente større modstand end vil hidtil har haft. Vi må nu gøre Kristus til vor tilflugt, ellers vil vi blive overvældet af mørke og fortvivlelse i dagene der kommer. Vi når til et punkt hvor menneskelig hjælp ikke er til nogen nytte. Enhver må leve ved tro efter som han bliver presset ind i nærkamp og en tilsyneladende dødelig strid imod mørkets magter. Hver enkelt må stå eller falde for sig selv. Ødelæggerens pile er lige ved at blive skudt mod de trofaste, og ingen jordisk magt kan afværge det. Men dersom vore øjne kunne åbnes, ville vi se Guds engle der omringer de retfærdige for at de ikke skal blive skadet.