Åb. 14,16.
Jorden Høstes!
Nogle af Guds børn vente på en særegen
forandringen uimodståelig magt, som skal drive den fremad. Men de
ville blive skuffede. de må råbe alvorligt til Gud, at de må
kende sig selv ret. De scener, som foregår omkring os, er betydningsfulde
og bør vække os op. Jesus komme drager nær, og det er
på høje tid at bringe sandheden nær til hvert et hjerte,
som vil lytte dertil. Jordens høst er næsten moden.
De, som bekender sig til sandheden, bør selv rette
sig derefter, så at de kunne bruge al deres indflydelse til at oplyse
og vinde andre for sandheden. Deres ord og gerninger er den kanal gennem
hvilken sandhedens og hellighedens rene principper meddeles til verden.
De er jordens salt og verdens lys. Se opad! Der er lys og fred. Men ethvert
tilflugtsted i verden må snart fejle, og alle dens goder forsvinde.
Der er ingen hjælp for os uden i Gud; og i den forstyrrede tilstand,
som nu findes på jorden, er ingen fred, styrke, eller frelse, uden
i levende tro på Gud. Et klarer lys skinner på os end på
vore forfædre. Vi kunne ikke tækkes Gud ved at gøre
de samme gerninger, som de gjorde. Vi må efterligne deres troskab
og nidkærhed benytte vort lys, ligesom de benyttede deres og handle
som de ville have handlet, dersom de havde levet i vor tid. Vi må
benytte og vandre i det lys, som skinner for os, ellers vil vort lys blive
mørke. Gud forlanger af os, i vor karakter og gerninger, at udvise
den ånds enighed, som er i harmoni med de hellige sandheder vi bekender
os til. Sandheden, som har oplyst vor forstand, vil fordomme os, dersom
vi vender os bort fra den, og undlader af følge den.
Enhver arbejder, som følger Kristi eksempel, vil
være beredt til at modtage og udnytte den kraft, som Gud har lovet
sin menighed til modning af jordens høst. Når evangeliets
forkyndere morgen efter morgen knæler for Herren og fornyer deres
løfter om at give sig hen til ham, så vil han skænke
dem sin Ånds nærværelse med al dens livgivende, helliggørende
kraft. Når de går ud, til dagens pligter, har de forvisningen
om, at Helligåndens usynlige hjælp gør det muligt for
dem, at være "Guds medarbejdere".
Kristi disciple havde en inderlig følelse af deres
egen udygtighed, og i ydmyghed og bøn forenede de deres svaghed
med hans styrke, deres uvidenhed med hans visdom, deres uværdighed
med hans retfærdighed, deres fattigdom med hans uudtømmelige
rigdomme. Når de således var styrkede og forberedte, tøvede
de ikke med at haste frem i Mesterens tjeneste.
De sidste vers i Åb 14 skildrer to slags høst:
hvedehøsten (v. 14-16) og høsten fra jordens vintræ
(v. 17-20). Profeten Joel så en lignende scene, og han erklærede:
Sving seglen, thi høsten er moden; kom og stamp, thi persekummen
er fuld; persekarrene løber over, thi stor er folkenes ondskab.
(Joel 3,18.)
Ved forskellige lejligheder henviste Jesus til høsttiden,
når han talte til disciplene om sin genkomst. Marken er verden, sagde
han, og høsten er verdens ende. (Matt 13,38-39.)
Ved afslutningen af Jesu tjeneste som menneskenes talsmand
i det allerhelligste i den himmelske helligdom, vil han sende Helligånden
i rigt mål til dem, som tager imod disse tre sidste nådesbudskaber.
(v. 6-12). I lighed med sildigregnen, som kommer i slutningen af vækstperioden,
vil udgydelsen af Helligånden modne Guds menighed, de 144.000, og
give dem del i en speciel åndelig erfaring. (Joel 14,3.)
|