Åbenbaringen kapitel 10.
 
Åb 10,1 Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky og med regnbuen om sit hoved. Dens ansigt var som solen og dens ben som ildsøjler,  >>>>>>

Åb 10,2 og den havde en lille åben bogrulle i hånden. Den stillede sig med det højre ben på havet og det venstre på land  >>>>>>

Åb 10,3 og råbte med høj røst, som en løve brøler, og da den råbte, lod de syv tordener deres røst høre.  >>>>>>>

Åb 10,4 Og da de syv tordener talte, ville jeg skrive, men jeg hørte en røst fra himlen sige: "Sæt segl for det, de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned."  >>>>>>>

Åb 10,5 Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen >>>>>>

Åb 10,6 og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: "Tiden er ude.  >>>>>

Åb 10,7 I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne."  >>>>>>

Åb 10,8 Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: "Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land."  >>>>>>

Åb 10,9 Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: "Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning." >>>>>>

Åb 10,10 Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave.  >>>>>>

Åb 10,11 Og der blev sagt til mig: "Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger." >>>>>>>